Hvordan skriver man en kommentar? Opbygning og genretræk
En kommentar er en kort meningsartikel, hvor en skribent tager stilling til en aktuel sag. Den er subjektiv, den argumenterer, og den er skrevet af en journalist eller ekspert — ikke af en tilfældig læser. Fylder typisk 300-700 ord og står på avisens debatsider.
Opbygningen
- Rubrik. Skal signalere en holdning, ikke en nyhed. «Vi har glemt, hvad en skolegård er til» frem for «Ny undersøgelse om skolegårde».
- Anslag. Første afsnit knytter an til det aktuelle: en nyhed, en beslutning, en udtalelse. Læseren skal vide, hvorfor det er nu, du skriver.
- Påstand. Din hovedsynspunkt, formuleret klart og tidligt. Gem det ikke til sidst.
- Argumentation. Tre-fire argumenter, hver med belæg — tal, eksempler, citater, erfaringer.
- Modargument. Nævn den bedste indvending, og svar på den. Det er det, der adskiller en kommentar fra en skældsord-tekst.
- Afslutning. Saml op og peg fremad. Gerne en tilbagevending til billedet fra anslaget.
Kendetegn
- Subjektiv. «Jeg mener» er tilladt — modsat i en nyhedsartikel.
- Aktuel anledning. En kommentar kommenterer altid noget, der lige er sket.
- Afsender med afsæt. Skribenten har enten faglig indsigt eller er avisens egen kommentator.
- Argumenterende. Påstand plus belæg hele vejen igennem.
- Appelformer. Logos bærer teksten, patos krydrer den, etos kommer af, hvem du er.
- Talesprogsnært. Korte sætninger, direkte tiltale, gerne en retorisk figur eller to.
Sådan starter du
Tre åbninger, der virker:
- Den konkrete scene. «Klokken er 7.40, og min datter står med en madpakke, hun ikke må spise i klassen.»
- Det overraskende tal. «Hver fjerde ung under 25 har svært ved at falde i søvn. Det er ikke en generation, der er blevet skrøbelig — det er en generation, der bliver holdt vågen.»
- Modsigelsen. «Alle er enige om, at der skal handles. Derfor sker der ingenting.»
Undgå at åbne med «I denne kommentar vil jeg …». Læseren kan se, hvad det er.
Kommentar, debatindlæg, leder og anmeldelse
| Genre | Afsender | Formål |
|---|---|---|
| Kommentar | Journalist eller ekspert | Perspektivere en aktuel sag |
| Debatindlæg | Hvem som helst | Overbevise og opfordre til handling |
| Leder | Avisen selv, ofte uden navn | Udtrykke avisens holdning |
| Klumme | Fast skribent | Personlig, ofte let og hverdagsnær |
| Anmeldelse | Fagperson | Vurdere et værk med begrundelse |
Skal du skrive det ene og afleverer det andet, koster det point — også selvom teksten i sig selv er god. Se også, hvordan du skriver et debatindlæg.
Argumenterne skal have belæg
Et argument består af en påstand, et belæg og en underforstået hjemmel, der binder dem sammen:
Påstand: Mobiltelefoner bør blive i skabet i skoletiden.
Belæg: Skoler, der har indført det, rapporterer om mere leg i pauserne.
Hjemmel: Mere leg i pauserne er godt for børn.
Hjemlen skrives sjældent, men den skal kunne holde. Er den tvivlsom, falder argumentet — også selvom belægget er sandt.
Kommentar til en artikel
Skal du kommentere en bestemt artikel, gælder tre ekstra ting: nævn artiklen med titel, medie og dato i indledningen; gengiv dens synspunkt loyalt, før du angriber det; og citer den ordret, hvis du er uenig i en formulering. En kommentar, der bekæmper en artikel, læseren ikke kan genkende, taber på forhånd.
Kommentar i et pdf-dokument
Et helt andet slags «kommentar» — de bemærkninger, du kan lægge i en fil:
- Adobe Acrobat Reader: Marker teksten, højreklik og vælg «Tilføj note til tekst». Alle noter kan ses samlet i kommentarpanelet til højre.
- Preview på Mac: Klik på værktøjskassen → taleboblen. Genvej: Cmd + Shift + A markerer, og du kan skrive noten.
- Word: Marker teksten, gå til Gennemse → Ny kommentar (Cmd/Ctrl + Alt + A).
Bemærk, at kommentarer i pdf kan gå tabt, hvis modtageren åbner filen i en browser i stedet for et pdf-program.
Ordet «kommentar» i flertal
Det hedder en kommentar — kommentaren — kommentarer — kommentarerne. Fejlen «kommentare» er almindelig, men findes ikke. Udsagnsordet er «at kommentere», altså at knytte en bemærkning til noget.





