Har du altid haft et ønske om at vide, hvordan lys egentlig opstår? Hvis ja, så er du ikke den eneste. Du skal dog vide, at det ikke er en helt let forklaring. Faktisk er det en relativt teknisk og videnskabelige forklaring. Ikke desto mindre, kan du dog i denne artikel blive klogere på, hvordan lys egentlig opstår.

Sådan opstår lys

Hvis du gerne vil forstå, hvordan lys opstår, skal du først vide, hvordan et atom ser ud. Inderst i et atom, er der en kerne, der er bestående af protoner (positive) og neutroner (neutrale). Uden om denne kerne bevæger der sig det, der kaldes for elektronerne (negative).

Ind i selve kernen er der en række partikler, der er en del større end elektronerne. Der er ikke nogen af dem, der har nogen farve. For at kunne forstå, hvordan lys opstår, skal vi helt ned og se på et enkelt brintatom. Det er nemlig her, hvor processen med, at lyset bliver skabet starter.

Hvis et atom bliver tilført energi, så vil elektronerne flytte sig væk fra kerne. De vil flytte sig ud i en skal, der befinder sig længere væk. For hver gang et atom tilføres energi, flytter de en skal længere ud. Det vil sige, at de flytter til skal to, tre, fire osv.

Jo længere væk fra kernen elektronen befinder sig, des mere energi er der lagret i det konkrete atom. Dette kalder man for et anslået atom, da det har oplagret en form for energi. Til trods for, at det er oplagret, er det dog ikke noget, der betyder, at det ikke er muligt at frigive det igen.

Det er nemlig netop det, det er. Energien kan sagtens frigives igen. Det sker ved at en elektronik udsender en foton, som er et lysbundt. Det interessante er, at elektronerne faktisk udsender lys i forskellige farver, alt afhængigt af, hvor meget energi, der er blevet afgivet.

Strid om opfattelsen af lys

Tidligere har lysets partikel-bølgedualitet givet en lang række uenigheder i fysikken. Faktisk er der tale om en række stridigheder og uenigheder, der strækker sig helt tilbage til 1600-tallet.

Dengang sagde den berømte videnskabsmand Isaac Newton fra England (1642 – 1727), at lyset var en form for små partikler, mens astronom Christiaan Huygens fra Holland (1629-1695) mente, at der var tale om bølger.

I begyndelse af 1900-tallet var der klart flest tilhængere af teorien om, at lys bestod af bølger, men i dag er de fleste fysikere dog for længst blevet enige om, at både Newton og Huygens rent faktisk havde ret. Det er dog lettere kringlet at forklare, hvorfor det forholder sig således, at de egentlig begge havde ret.

I ca. 1930 – efter at kvantemekanikken, der er en gren af fysikken, kom på banen – forstod man lyset. I dag har vi den samme opfattelse af lys, hvorfor der ikke er meget, der har ændret sig siden da. Der er heller ikke nogen, der forventer, at der pludselig vil blive præsenteret en række helt nye teorier om lys.