Hvordan bliver man gymnasielærer? Fag, pædagogikum og løn

Du bliver gymnasielærer ved at tage en kandidatuddannelse i et eller to gymnasiefag, blive ansat på et gymnasium — og derefter gennemføre pædagogikum sideløbende med undervisningen. Rækkefølgen overrasker mange: du bliver ansat før du har den pædagogiske uddannelse, ikke efter.

De tre trin

1. Kandidatuddannelse — typisk fem år på universitetet i et fag, der findes i gymnasiet.
2. Ansættelse på et gymnasium, hf, hhx eller htx.
3. Pædagogikum — et års teoretisk og praktisk pædagogisk uddannelse, mens du underviser med løn.

Der findes altså ingen «gymnasielæreruddannelse» at søge ind på. Du bliver først faglig, så pædagogisk.

Fagene — og de faglige mindstekrav

Dit fag skal svare til et fag i gymnasiet, og du skal have læst nok af det. Undervisningsministeriet fastsætter faglige mindstekrav: et bestemt antal ECTS-point inden for fagets kerneområder, for at du må undervise i det på A-, B- eller C-niveau.

• To fag er en klar fordel. Gymnasierne ansætter sjældent på ét fag alene, fordi skemaet skal gå op. Et stort og et lille fag er en god kombination.
• Tilvalg og sidefag er den almindelige måde at få det andet fag. Planlæg det tidligt i studiet — det er svært at hente bagefter.
• Tjek mindstekravene, mens du studerer. Det er ærgerligt at opdage efter kandidaten, at der mangler 15 ECTS i et delområde.
• Nogle kandidatuddannelser giver ikke i sig selv undervisningskompetence — for eksempel kan en statskundskabskandidat mangle fagelementer for at kunne undervise i samfundsfag. Det kan som regel suppleres bagefter.

Pædagogikum

Pædagogikum er en etårig teoretisk og praktisk uddannelse, der ligger oven på ansættelsen:

• Du er ansat i en pædagogikumstilling og får løn.
• Du underviser med nedsat timetal og har en vejleder på skolen.
• Der er teoretiske kurser med undervisning i didaktik, pædagogik og fagdidaktik.
• Forløbet afsluttes med en eksamen, hvor din undervisning bedømmes.
• Består du ikke, kan du normalt gå om én gang.

Uden bestået pædagogikum kan du ikke fastansættes som gymnasielærer, men du kan godt være vikar eller årsvikar. Mange bruger netop et årsvikariat til at få foden indenfor og derefter få en pædagogikumstilling.

Hvor lang tid tager det?

Ventetiden mellem kandidat og ansættelse er den ukendte faktor. I fag med mange ansøgere kan der gå år med vikariater først; i fag med lærermangel går det hurtigt.

Er det svært at komme ind?

Det afhænger helt af faget:

• Lettest: matematik, fysik, kemi og til dels tysk og fransk. Der er reel mangel, og en kandidat med de fag kan ofte vælge mellem stillinger.
• Sværest: dansk, historie, samfundsfag og engelsk. Mange ansøgere pr. stilling, især i og omkring de store byer.
• Geografien betyder meget. Er du villig til at flytte til Vest- eller Nordjylland eller til en mindre by, står du langt bedre end i København.

Der er ingen adgangskvotient til at blive gymnasielærer — der er en ansættelsessamtale. Undervisningserfaring fra studietiden vejer tungt: vær instruktor, underviser på et kursus, træner eller frivillig. Det er lettere at få det første job, hvis nogen har set dig stå foran en gruppe.

Løn

Gymnasielærere er ansat på statens overenskomst, forhandlet mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening. Lønnen består af:

• Basisløn efter anciennitet — den stiger med årene og er ens over hele landet.
• Undervisningstillæg, der udgør en betydelig del.
• Eventuelle funktionstillæg for særlige opgaver: studievejleder, faggruppeleder, ansvar for eksamen.
• Pension ud over lønnen.

De aktuelle satser står i overenskomsten og på Gymnasieskolernes Lærerforenings hjemmeside — de reguleres løbende, så hent tallene der frem for at stole på ældre oversigter.

Fra folkeskolelærer til gymnasielærer

Det kan lade sig gøre, men læreruddannelsen giver ikke i sig selv adgang. Du skal have en kandidatgrad i faget. Vejen går typisk gennem en kandidatoverbygning, og flere universiteter har forløb rettet mod netop folkeskolelærere, hvor dele af læreruddannelsen kan merit­overføres. Kontakt universitetet direkte og få en konkret vurdering af din uddannelse — det svinger meget fra fag til fag.

Hvad laver en gymnasielærer?

Undervisningen er kun en del af arbejdet. Dertil kommer:

• Forberedelse — den største enkeltpost, især de første år, hvor alt skal laves fra bunden.
• Rettearbejde, som fylder meget i skriftlige fag. Det er hovedgrunden til, at dansk og engelsk opleves som tungere fag at have.
• Eksamen og censur, også på andre skoler.
• Klasselærerfunktion, fraværssamtaler og kontakt til forældre til de yngste elever.
• Møder, udvikling og tilsyn.

Arbejdstiden er årsnormeret, hvilket betyder, at den er meget ujævnt fordelt: eksamensperioder og rettetunge uger er hårde, mens der er luft andre steder.