Hvordan får man venner? Det, der faktisk virker

Venskaber opstår af gentagen kontakt over tid — ikke af enkeltmøder. Forskningen peger på det samme, som de fleste kender fra deres eget liv: man bliver venner med dem, man tilfældigvis ser tit nok. Derfor er det vigtigste greb ikke at møde flere mennesker, men at møde de samme mennesker igen.

Det, der virker

Meld dig til noget fast, der mødes hver uge. Et hold, en klub, et kor, en frivilliggruppe. Gentagelsen er selve mekanismen.
Bliv hængende efter træningen, mødet, kurset. Det er ikke aktiviteten, der skaber venskaber — det er kvarteret bagefter.

Tag initiativet. Nogen skal spørge først, og det er sjældent den anden. «Skal vi tage en kaffe efter på fredag?» er nok.
Følg op. Et godt møde bliver kun til et venskab, hvis nogen skriver bagefter.
Vær tilgængelig. Sig ja til det, du plejer at sige nej til, i en periode.

Del noget om dig selv. Venskaber kræver, at nogen tør gå først. Det behøver ikke være noget stort.

Tre ting, forskningen peger på

Nærhed. Vi bliver venner med dem, der er tæt på — geografisk og i hverdagen.
Gentagelse. Jo flere gange vi ser en person, jo mere sympatisk virker vedkommende. Det sker uden at vi bemærker det.

Fælles aktivitet. Det er lettere at tale sammen, mens man laver noget, end det er at «snakke».

Derfor er det så meget lettere at få venner i skoletiden: der får man alle tre dele gratis, hver dag, i årevis.

Som voksen

Det er sværere, og det er der en konkret grund til: hverdagen indeholder ikke længere gentagen, uforpligtende kontakt med de samme mennesker. Du skal selv bygge den ind.

Hold sport eller aftenskole — noget med de samme deltagere hver uge, ikke drop-in.
Frivilligt arbejde. Fælles opgave, gentagne møder, og folk der gerne vil noget sammen.
Kollegerne. Foreslå frokost udenfor eller en øl efter arbejde — det er den letteste kilde til nye venskaber for de fleste voksne.

Forældre til dine børns venner. I har allerede en anledning.
Naboerne. Undervurderet. Et hej i opgangen kan blive til noget over år.
Genoptag gamle venskaber. En besked til en, du ikke har set i fem år, bliver næsten altid taget godt imod.

Foreninger og apps for nye venskaber. Der findes danske platforme, der formidler kontakt mellem folk, der gerne vil have nye bekendtskaber.

Læs også Hvordan finder jeg den bedste crosstrainer?

Det tager tid

Undersøgelser peger på, at der skal omkring 50 timers samvær til, før man betragter nogen som en bekendt, omkring 100 før en ven, og flere hundrede før en nær ven. Det er ikke en naturlov, men størrelsesordenen er værd at kende.

Det forklarer, hvorfor tre gode samtaler ikke er nok — og hvorfor det ugentlige hold virker, hvor den enkeltstående fest ikke gør.

Hvis du er genert

Vælg aktiviteter frem for samtaler. Det er langt lettere at være sammen, mens man laver noget.
Sæt små mål: tal med én ny person om ugen. Ikke «få venner».
Stil spørgsmål. Folk husker dem, der lyttede, bedre end dem, der var underholdende.

Nervøsitet er ikke et problem. De fleste synes, det er sympatisk — og de er selv nervøse.
Regn med, at nogle kontakter ikke fører til noget. Det er ikke afvisning, det er statistik.

Er det normalt at have få venner?

Ja. Der er ingen rigtig mængde, og antallet siger intet om, hvor godt man har det. Nogle trives med to nære venner og gør det bedre end folk med tredive bekendtskaber. Det, der betyder noget for trivslen, er, om man har nogen, man kan tale med — ikke hvor mange.

Ensomhed er heller ikke det samme som at være alene. Man kan være ensom i et fyldt lokale og have det fint alene hjemme.

Hvis du er ung

De fleste unge oplever perioder, hvor de føler sig udenfor — også dem, der ser ud til at have det nemt. Det, der virker, er det samme som for voksne: vær med, hvor de andre er, gentagne gange, og tag initiativet en gang imellem.

Læs også Hvordan kan man blive prøveløsladt fra en fængselsstraf?

Har du brug for at tale med nogen om det, kan du ringe eller skrive anonymt til Børnetelefonen. Det koster ingenting, og man behøver ikke have noget «alvorligt nok» at tale om.

Hvis ensomheden fylder

Går det ud over din søvn, dit humør eller din lyst til at være blandt mennesker over længere tid, er det værd at tale med din læge. Længerevarende ensomhed påvirker helbredet målbart og skal tages lige så alvorligt som andre helbredsproblemer.

Der findes desuden foreninger og rådgivninger — blandt andet gennem Røde Kors og Ældre Sagen — som formidler besøgsvenner og fællesskaber. At bruge dem er ikke et nederlag; det er præcis det, de findes til.