En tsunami (kaldes også for en tsunamibølge) er en havbølge, der på dybt breder sig med op til ca. 700 km/t. På overfladen har den en svag vand- og luftbølge på ca. 0,5 meters højde. Derfor er en tsunami faktisk også helt ufarlig på dybt vand. Den svage bølge kaldes – fejlagtigt – af mange for en såkaldt tidevandsbølge.

Dens oprindelse har dog ikke noget med den daglige vekslen mellem den daglige vekslen, der er mellem høj- og lavvande at gøre. De bliver heller ikke fremkaldt af vinden, som der er mange, der tror, at de gør. Det er dog vigtigt, at du ikke forveksler dem med de såkaldte monsterbølger, der også kan opstå.

Tsunamier bliver – i de fleste tilfælde – udløst af undersøiske jordskælv. Der er en skala for, hvor voldsom en tsunami kan være. Det er en skala, der går op til 10, og der har endnu ikke været en tsunami, der har ramt 10. Der er mange, der kalder skalaen for flimatushi, som er et andet ord for havnebølge.

På åbent hav er det ikke nemt at opdage en tsunami. I nærheden af kysten kan en kraftig tsunami skabe en omfattende naturkatastrof, der fører både materielle og menneskelige omkostninger med sig. Faktisk kan den lægge en hel kyststrækning øde. En mere speciel form for tsunamibølger kaldes for meteotsunamier.

Sådan opstår en tsunami

Op mod 86 % af alle tsunamier opstår som følge af et undersøiske jordskælv. De resterende opstår derimod ved en pludselig fortrængning af store vandmasser. Der kan være flere årsager til dette, men ofte bliver det skabt af et vulkanudbrud, turbiditstrømme, et kystnært bjergskred, eller et meteornedslag i havet.

Tsunamier optræder i 79 % af tilfældene i Stillehavet. På randen af Stillehavet er der en subduktionszone for Ildringen, hvor de tektoniske plader i jordskorpen forskydes ind over hinanden. Det er noget, der både kan resultere i fremkaldelse af såvel vulkanaktivitet som hav- og jordskælv.

Et jordskælv kan kun resultere i at der opstår en tsunami, hvis der er tre betingelser, der er opfyldt:

• Det skal have en styrke 7 eller over på Richterskalaen
• Dets hypocentrum skal være placeret nær jordoverfladen direkte eller på havbunden
• Det skal fremkalde en lodret forskydning af havbunden, som får vandsøjlen ovenover i bevægelse

Der er kun 1 % af de jordskælv, der opstod mellem 1860 og 1948, der rent faktisk resulterede i en målbar tsunami efterfølgende. Da vandet er i stand til at overføre energien på meget effektiv vis, fremkaldes der en del større skader, end hvis der var et jordskælv af sammenlignelig størrelse på landjorden.

Der er dog også den mulighed, at der som følge af et mindre jordskælv er opstået et undersøisk skred, som efterfølgende har forårsaget en tsunami.

Sådan sker udbredelsen af en tsunami

På dybt var er en tsunamis energi konstant. Den er også en funktion af både dens højde og hastighed. Derfor vil den samlede højde af bølgen også blive øget, når den nærmer sig land. Men dens hastighed vil dog blive mindsket. En tsunami har typisk en meget lang bølgelængde, der lyder på op mod 100 km.

Når en tsunami rammer en kyst, sænkes dens hastighed fra et højt antal km/t (typisk er det over 100 km/t) til ca. 50 km/t. Den store bølge vil rejse sig og blive til en flodbølge, der har en højde på mere end 30 meter. Rekorden er hele 85 meter, som blev opnået d. 24. april 1971 nær den japanske ø Ishigaki.

Der er flere ting, der har betydning for, hvor langt en tsunami kan trænge ind i landet. Det er bl.a. noget, der er gældenden for kystens form – både over og under vandlinjen. Det har i høj grad noget at gøre med odder og bugter i området. Fx kan en tsunami i en fjord blive helt op til 524 meter høj.

Der dannes en bølgedal foran bølgen

I og med, at en tsunami er en bølge, så dannes der normalt også en bølgedal foran bølgen. Det sker først, når den kommer ind på lavt vand. Det betyder, at det er meget normalt, at vandet ofte vil trække sig tilbage. Det vil ske kort før selve tsunamien slår ind over land.

En bølgedal vil fortsætte frem med høj hastighed, til trods for at selve bølgen bliver bremset af det lave vand. Des mere og des længere vandet løber væk, des mere vand vil bølgen rumme. Selvom havbunden ikke bliver blotlagt, vil trykket i havbunden blive ændret, så der frigøres metan, som får vandet til at boble og skumme.

Der findes forskellige tsunamier

Der findes faktisk hele tre forskellige typer af tsunamier. Det er lokale, regionale og tele-tsunamier, der hver især bliver beskrevet herunder:

• En lokal tsunami er en tsunami, der har en ødelæggelsesradius på op mod 100 km. Den starter typisk ved enten et jord- eller bjergskred eller en iskælving. De er relativt hyppige i nogle af de mere udsatte områder.
• En regional tsunami er derimod en afgrænset hændelse, der spreder ødelæggelse inden for bassinet, der har født den respektive tsunami. Som regel er det ikke noget, der spreder sig ud over 1.000 km.
• En tele-tsunami er en meget voldsom tsunami, der er i stand til at krydse både bassiner og oceaner. Til tider kan den endda gøre det flere gange. Derfor er det også meget sjældent, at der opstår en sådan tsunami.

Hvor er der flest tsunamier?

Der er især ét sted i verden, der er hårdest ramt af tsunami. I dette område, der kaldes for ’Ring of Fire’, er kysterne særligt hårdt ramt. Navnet er en betegnelse for én af de mest geologiske aktive og katastrofale zoner i verden.

Det er et område, der er et direkte resultat af de tektoniske plader, der er i området. Det er et område, der omkranser Stillehavets kyster fra New Zealand, mens det strækker sig videre langs den østlige del af Asien. Det stopper dog ikke her, for det løber også over til Alaska, og ned langs Nord- og Sydamerikas østkyst.

Cirka 80 % af alle verdens jordskælv bliver vækket til live her. Endvidere er området også hjemsted for nogle af verdens mest aktive vulkaner.