En vind betegnes som værende en bevægelse i luften. Det er noget, der kan ske i både en større og en mindre målestok. Der er små vinde, der kan få en gren til at bevæge sig, men der er også vinde, der er stærke nok til at skabe store bølger på havet.

Sådan opstår vind

Vind opstår, når solens stråler opvarmer jord og luft. Den varme luft udvider sig, hvilket betyder, at det også får lavere massefylde. Det er dét, der får den til at stige til vejrs. Det er med til at skabe et undertryk (kaldet lavtryk) under den opstigende luftmase. Det bliver fyldt op ved tilstrømning af ny luft fra alle sider.

Derfor er vindbevægelsen en følge af, at lufthavet ikke er i ligevægt. Der er flere forskellige opvarmnings- og afkølingsforhold, der hver især bevirker en ujævn fordeling af luftmasserne. Det er heraf, at der opstår flere trykforskelle ved lufthavets bund. Lufthavets bund er selvfølgelig Jordens overflade.

Disse trykforskelle er igen med til at sætte luftstrømme i gang, da vind bliver ført mod steder, der har et lavt tryk fra steder med højere tryk. Da bevægelsen foregår på en roterende kugle, bliver den påvirket, eftersom den på den nordlige halvkugle vil blive afbøjet mod højre, mens den på den sydlige mod venstre.

Uden modstand ville vindretningen blive parallel med isobarerne

Hvis der ikke var nogen modstand mod bevægelsen, ville vindretningen ende med at blive parallel med isobarerne. Det skyldes, at trykfeltet selv hindrer en videre afbøjning. Vind kan nemlig ikke blæse fra det lave mod det høje tryk. Gnidningen resulterer dog også i, at afbøjningen ikke bliver fuldt så stor.

I denne sammenhæng gælder den almindelige regel, Buys Battots lov eller Den bariske vindlov, der lyder på, at vind altid vil blæse i en skrå retning på den nordlige halvkugle. Det vil blæse fra det høje mod det lave tryk, med det høje tryk på højre hånd. På den sydlige halvkugle vil det høje tryk derimod være på venstre hånd.

Både i cyklonerne og i anticyklonerne, hvor alle isobarerne er lukkede kurver, der omslutter både et lavtryks- og højtryksområde, bliver luftdelene påvirket yderligere under bevægelse af centrifugalkraften. I det første tilfælde understøtter, men i sidste tilfælde modvirker det jordrotationens afbøjning.

Det er dog kun af betydning ved meget krumme vindbaner, som eksempelvis gælder de tropiske orkaner. De større højder påvirket ikke nær så meget, da gnidningen bliver meget ringe, hvorfor bevægelsen meget nær foregår langs isobarerne.

Hvordan vedligeholdes en jævn vind?

For at kunne vedligeholde en jævn vind, er der behov for en trykforskel (gradient) på nogle mm. pr. grad (lig med cirka 111 km.). Det er en almindelig storm, der svarer til en gradient på ca. 4 til 5 mm., mens der ved en tropisk orkan kan forekomme gradienter på op mod 10 mm. – og endda mere end dette.

Den samme gradient kan dog sagtens give en markant større vindhastighed. Det er dog blot i en relativt ringe højde over jorden. Derfor har man flere gange fundet vinde, der er to til tre gange stærkere i vind i en 15 m. højde, hvis man ser på det i forhold til vinden, der er ved jorden.

I en højde, der lyder på omtrent 300 meter, er vinden gennemsnitligt op mod fire gange så stærk, som den er ved jordens overflade.

Hvordan fungerer de forskellige vindretninger?

Vindens retning bruges selvfølgelig til at angive den retning hvorfra, vinden blæser. Til dette bliver der som regel brugt én af de 16 kompasretninger (N, NNØ, NØ, ØNØ, Ø, mv).

I første omgang vil vinden altid bevæge dig hen mod lavtrykket. Da jorden roterer mod øst, vil vinden ’ramme ved siden af’. Den vil dog også hele tiden blive trukket med. Det kan ses i form af en afbøjning, der altid går mod urets retning på den nordlig halvkugle, mens den vil gå med uret på den sydlige halvkugle.

Det er en afbøjning, der betyder, at vindenes retning bliver bestemt af lavtrykkets centrum. Det vil altid være på venstre side af vindretningen, hvis det vel at mærke er på den nordlige halvkugle.

Der er forskel på vindstyrkerne

De mest anvendte mål for vindens hastighed er enten meter pr. sekund eller knob (0,515 m/sek eller 1,852 km/t). Vindstyrken bliver dog målt på Beaufort-skalaen, der i sin tid blev udviklet af den engelske søofficer Francis Beaufort (’74 – ’58). Det gjordes for at angive sejlskibes måde at reagere på under ulige vindforhold.

Det bør også nævnes, at der også findes en række kraftigere vinde, der kan være langt mere destruktive end de mildere vinde. Det inkluderer blandt de nedenstående:

• Tornadoer
• Orkan
• Storm
• Jetstrømmen

Der findes særlige vindtyper

Der findes op til flere vindsystemer. De vigtigste af dem er dog passaterne, monsunerne, sø- og landvindene, bjerg- og dalvindende samt både cykloner og anticykloner. Lokalt kan vind opleves som hørende til et sted og en årstid. Lokale vinde har fået forskellige navne såsom Mistral, Monsun, Passat og Scirocco.

Hvad har vinden af betydning?

Vinden har faktisk betydning af op til flere årsager. Der vil ske en turbulens eller en omrøring i luften, som er blevet skabt af vinden. Den har betydning for udvekslingen af både varme, vanddamp og støv i alle jordnære luftlag. Det betyder, at vi faktisk ikke vil kunne leve uden vinden.

Både om foråret og om efteråret forhindrer nattefrost, der ellers ville opstå nær jorden, hvor det kunne være i læ på baggrund af en stor varmeudstråling. Dertil er vinden faktisk også med til at påvirke de mange planters kultveiltemiljø, fordampning såvel som temperaturforhold.

Det skyldes, at der ved et stille vejr kan opstå et kultveiltetryk, der er for lavt, hvilket giver en god fotosyntese. Ikke nok med det, så kan vinden også bringe kultveilte ned fra de højere luftlag. Dertil er vinden bærer af nedbør, hvilket er ensbetydende med, at vinden også stedligt påvirker vandbalancen.

Kraftig vind kan forårsage sand- og snestorm

Hvis vinden er meget kraftig, kan den også forvolde både sand- og sneform, som derved også kan aflede flere andre virkninger. Dertil kan den om vinteren fjerne det beskyttende snedække, som ellers vil forhindre, at de forskellige vinterafgrøder kan få barfrost.

Ved kysterne kan en stærk vind også medføre, at der opstår flodbølger eller vandopstuvning. Det kan også betyde, at svage træer kan knække, og at bygninger eller tekniske anlæg kan lide skade. En vigtig betydning af vinden er dens evne til materialetransport, især af sand, og dermed danne klitter og ørkener.

Ydermere skal det også understreges, at vinden har en naturlig betydning for både planternes og træernes spredning af pollen og frø. Det er meget vigtigt for væksten af vores natur.

Vind i sportsgrene

Du har sikkert set nogle sportsbegivenheder, hvor vind har haft en enorm betydning. Indenfor cykling har man et hav af cykelgear, der er aerodynamisk – alt lige fra cykelhjelmen til vanddunkene (ja, du læste rigtigt!).

Andre sportsgrene såsom fodbold og rugby kan også blive nødsaget aflyst, når der er stærk vind. Det gør det næsten umuligt at spille, og derfor kan vind også have betydning i dén kontekst.