Hvordan påvirker stråling kroppen? Ioniserende og ikke-ioniserende

Stråling påvirker kroppen forskelligt, alt efter om den er ioniserende eller ej. Ioniserende stråling — røntgen, gamma, radon — har energi nok til at rive elektroner løs fra atomer og kan derved beskadige dna. Ikke-ioniserende stråling fra mobiler, wi-fi og mikrobølgeovne har ikke den energi; den kan kun varme væv op.

Skellet er ikke en gradsforskel. Det er den mest afgørende sondering i hele emnet.

De to slags

Ultraviolet stråling ligger i grænselandet: den er ikke ioniserende i klassisk forstand, men den har energi nok til at beskadige dna i huden — og den er en veldokumenteret årsag til hudkræft.

Hvad ioniserende stråling gør

1. Strålingen rammer et molekyle i en celle og river en elektron løs.
2. Der dannes frie radikaler, som er kemisk aggressive.
3. Dna kan blive beskadiget — enten direkte eller gennem de frie radikaler.
4. Cellen reparerer som regel skaden. Kroppen har effektive reparationsmekanismer, og langt de fleste skader udbedres.
5. Slår reparationen fejl, kan cellen dø — eller i sjældne tilfælde overleve med en fejl, der mange år senere kan udvikle sig til kræft.

To slags skader

• Akutte skader opstår først over en tærskelværdi og kommer hurtigt: hudforbrænding, kvalme, hårtab, skader på knoglemarv. De ses kun ved meget høje doser — ulykker, strålebehandling, arbejdsuheld.
• Senskader har ingen kendt nedre tærskel. Risikoen for kræft antages at stige med dosis hele vejen ned, uden et sikkert nulpunkt. Derfor er princippet i strålebeskyttelse altid at holde dosis så lav som praktisk muligt.

Hvor meget får vi?

Stråledosis måles i millisievert (mSv). Til sammenligning:

Tallene er størrelsesordener, ikke præcise værdier. Pointen er proportionerne: en enkelt røntgenundersøgelse af brystkassen svarer til nogle få dages almindelig baggrundsstråling.

Radon — den, der betyder mest

Radon er en radioaktiv luftart, der siver op fra undergrunden og kan samle sig i huse. Den er den største kilde til ioniserende stråling for danskere og den næsthyppigste årsag til lungekræft efter rygning. Risikoen er markant større for rygere.

• Mål det. En radonmåling koster nogle hundrede kroner og foretages over vinterhalvåret.
• Udluft, og sørg for, at ventilationen i krybekælder og kælder virker.
• Tætn revner i gulv og fundament mod jorden.
• Ved høje værdier kan der etableres et radonsug.

Det er den enkeltindsats, der giver mest på strålingsområdet i en almindelig dansk husstand — langt mere end noget, der har med mobiltelefoner at gøre.

Sol og uv

Ultraviolet stråling fra solen og fra solarier er en dokumenteret årsag til hudkræft, og modermærkekræft er en af de hyppigst forekommende kræftformer blandt yngre i Danmark.

• Skygge mellem 12 og 15 i sommerhalvåret.
• Tøj og hat beskytter bedre end solcreme.
• Solcreme faktor 30 eller derover, rigeligt og gentaget.
• Undgå solarier. Der er ingen sundhedsmæssig gevinst ved dem.
• Skoldninger i barndommen vejer særligt tungt for risikoen senere.

Mobiltelefoner og wi-fi

Signaler fra mobilnet og wi-fi er radiobølger — ikke-ioniserende og med langt mindre energi end synligt lys. Den eneste påviste biologiske effekt ved de niveauer, vi udsættes for, er en meget lille opvarmning, og grænseværdierne er sat med betydelig sikkerhedsmargin under det niveau.

Der er forsket omfattende i mobiltelefoner og kræft gennem tre årtier uden at påvise en årsagssammenhæng. Sundhedsmyndighederne anbefaler alligevel enkelte forsigtighedsprincipper, primært for børn og unge:

• Brug håndfri eller højttaler ved lange samtaler.
• Undgå at have telefonen tæt på kroppen, når den arbejder hårdt — for eksempel ved dårlig dækning eller under overførsel af store filer.
• Læg ikke telefonen under hovedpuden.

Det er råd, der koster ingenting, ikke udtryk for en påvist fare.

Mikrobølgeovnen

En mikrobølgeovn opvarmer mad ved at få vandmolekylerne til at vibrere. Maden bliver ikke radioaktiv, og strålingen bliver inde i ovnen, så længe dør og pakning er intakte. En ovn med skæv dør eller beskadiget lukkemekanisme bør skiftes — ikke på grund af kræftrisiko, men fordi mikrobølger kan give forbrændinger.

Røntgen hos lægen

Alle undersøgelser med ioniserende stråling er en afvejning: den lille risiko fra strålingen mod værdien af at få stillet den rigtige diagnose. For en person med symptomer er svaret næsten altid, at undersøgelsen er det værd.

Er du gravid eller kan være det, så sig det inden undersøgelsen. Og spørg gerne, om en skanning uden stråling — ultralyd eller mr — kan bruges i stedet; ofte kan den.