Hvordan tjekker man, om det er ægte sølv? Stempler og fem tests

Det sikreste hjemmetegn på ægte sølv er stemplet: 925, 830 eller 800. Er der intet stempel, kan du bruge magnettesten, ismetoden og lugten — men ingen af dem er endelige. Skal du være helt sikker, tager en guldsmed en syretest på få minutter.

Stemplet — start her

Ægte sølv er næsten altid stemplet med finheden, altså hvor mange tusindedele sølv der er i legeringen:

Rent sølv er for blødt til brugsgenstande, så der legeres med kobber. Derfor er 925 «ægte sølv», selvom det ikke er 100 %.

Det, der ikke er sølv

• EPNS, EP, A1, ALP — sølvplet. Et tyndt lag sølv uden på uædelt metal. Har værdi som brugsting, men ikke som sølv.
• NS eller «nysølv» — indeholder intet sølv. Det er en legering af kobber, nikkel og zink.
• «Tibetansk sølv», «German silver», «Alpakka» — heller ikke sølv.
• 925-stempel på billige nethandler — stemplet kan forfalskes. Det er let, og det sker ofte.

Sølvplet kendes ofte på, at der er slidt igennem på kanter og hjørner, hvor et gulligt eller rødligt metal skinner igennem.

Fem hjemmetests

1. Magnettesten. Sølv er ikke magnetisk. Hænger genstanden fast på en stærk magnet, er den ikke sølv. Men: mange forfalskninger er lavet af messing eller kobber, som heller ikke er magnetiske — testen kan altså kun udelukke, ikke bekræfte.
2. Ismetoden. Sølv leder varme bedre end noget andet almindeligt metal. Læg en isterning på genstanden — på ægte sølv smelter den mærkbart hurtigere end på et stykke stål ved siden af.
3. Lugten. Gnid genstanden kraftigt mellem fingrene. Ægte sølv lugter af ingenting. Messing og kobber giver en tydelig metallisk lugt.
4. Anløbstesten. Sølv anløber og bliver mørkt med tiden. Et smykke, der aldrig bliver mørkt, er sandsynligvis ikke sølv — eller er rhodineret.
5. Klangen. Slå let på genstanden med en negl eller en anden mønt. Sølv giver en høj, langvarig klang. Uædle metaller giver et kort, dødt klik.

Ingen af dem er beviser hver for sig. Peger tre-fire af dem samme vej, er du ret tæt på svaret.

Syretest

Den eneste metode, der er afgørende uden laboratorium. En dråbe salpetersyre på en lille ridse i metallet giver forskellig farve efter indholdet:

• Cremet/hvid: højt sølvindhold
• Grå: lavere finhed
• Grøn: ikke sølv

Syretestsæt kan købes, men syren er farlig at håndtere, og testen efterlader et mærke. En guldsmed, et pantelånerfirma eller en ædelmetalhandler laver testen gratis eller for få kroner — og kan samtidig vurdere stempler, du ikke kan tyde.

Sølv og sølvplet — sådan ser du forskel

Danske stempler

Ældre dansk sølv bærer ofte flere stempler ved siden af hinanden: finheden (830 eller 925), mestermærket med guldsmedens initialer, og på gamle stykker det københavnske bymærke med tre tårne samt et årstal. Har du et arvestykke med tre tårne, er det værd at få vurderet — både metalværdien og den håndværksmæssige værdi kan være væsentlig.

Udenlandske stempler kan være helt anderledes: engelske stykker bærer en løve, franske et hoved i profil. Er du i tvivl, så tag et skarpt foto af stemplet og vis det til en guldsmed.

Hvad er sølvet værd?

Metalværdien regnes ud af vægten og finheden ganget med dagsprisen på sølv, som svinger. En 100 grams genstand i 925 indeholder 92,5 gram rent sølv.

Men vær opmærksom på tre ting: opkøbere betaler under markedsprisen, sølvplet giver stort set intet, og et velbevaret designstykke fra en kendt sølvsmed kan være mange gange mere værd end sit metalindhold. Sælg ikke arvesølv til vægt uden først at have fået det vurderet.

Rens sølvet uden at skade det

Anløbet sølv kan renses hjemme:

1. Beklæd en skål med alufolie, blank side opad.
2. Læg sølvet ned, så det rører folien.
3. Drys 1-2 spsk natron over.
4. Hæld kogende vand over, så det dækker.
5. Efter 2-5 minutter er det meste anløb væk. Skyl og tør med en blød klud.

Metoden virker, fordi svovlet i anløbet flytter fra sølvet over på aluminiummet — så du fjerner ikke sølv, som du gør med slibende pudsemidler. Brug den ikke på smykker med perler, ædelsten, limninger eller bevidst oxiderede mønstre, som kan tage skade.