Hvordan dannes grundvand? Nedsivning og grundvandsspejl

Grundvand dannes, når regn siver ned gennem jorden og fylder hulrummene mellem sandkorn og i sprækker i kalk og ler. I Danmark kommer næsten 100 procent af drikkevandet fra grundvand — vi er et af de få lande i verden, hvor det er tilfældet.

Sådan dannes grundvandet

1. Nedbøren falder. En del fordamper igen, en del optages af planterne, og resten siver ned.
2. Vandet passerer den umættede zone — jordlagene, hvor der er både luft og vand i hulrummene. Her renses vandet biologisk og mekanisk.
3. Det når grundvandsspejlet, hvor alle hulrum er fyldt med vand. Herunder er den mættede zone.
4. Vandet bevæger sig langsomt sidelæns mod vandløb, søer og havet — typisk få meter om året.

Nedsivningen tager tid. Vandet i en dansk boring kan være 20 til flere hundrede år gammelt, og i de dybeste magasiner endnu ældre.

Hvorfor dannes der mest grundvand om vinteren?

Fordi planterne ikke vokser, og fordampningen er lav. Om sommeren opsuger vegetationen det meste af regnen, og solen fordamper resten — selv i en våd sommer når kun lidt vand ned til grundvandet.

Om vinteren står planterne stille, temperaturen er lav, og næsten al nedbør siver ned. Grundvandsdannelsen sker derfor primært fra oktober til april.

Det er også derfor, en tør sommer betyder mindre for grundvandsstanden end en tør vinter.

Grundvandsspejlet

Grundvandsspejlet er grænsen mellem den umættede og den mættede zone — altså toppen af grundvandet. Det følger nogenlunde landskabets form, men mere udjævnet: højt under bakker, lavt i lavninger.

Hvor grundvandsspejlet skærer jordoverfladen, opstår kilder, vandløb og vådområder. Det er derfor, en å løber, selv når det ikke har regnet i uger.

Spejlet stiger om vinteren og falder om sommeren — typisk med en halv til flere meter over året.

Frit og spændt grundvand

• Frit grundvand ligger under et gennemtrængeligt lag som sand. Det er let at nå, men også let at forurene ovenfra.
• Spændt grundvand ligger under et tæt lerlag. Det er beskyttet mod forurening, og trykket kan være så stort, at vandet stiger op i en boring af sig selv — et artesisk vandmagasin.

De største og bedst beskyttede danske vandmagasiner er spændte og ligger under tykke lerlag i kalken.

Kildevand og grundvand — hvad er forskellen?

Kildevand er grundvand, der løber ud af sig selv, hvor grundvandsspejlet møder overfladen. Fysisk er det det samme vand — forskellen er, hvordan det kommer op.

På flaske er «kildevand» en juridisk betegnelse for vand, der tappes direkte ved kilden og kun må undergå meget begrænset behandling.

Fra boring til hane

Dansk drikkevand behandles minimalt — det er noget nær enestående internationalt:

1. Iltning. Vandet luftes, så jern og mangan udfældes.
2. Filtrering gennem sandfiltre, der fjerner de udfældede stoffer.
3. Ud i ledningsnettet.

Der tilsættes normalt ikke klor. I mange andre lande behandles overfladevand fra søer og floder kemisk, fordi det ikke er renset naturligt gennem jordlag.

Truslerne mod grundvandet

• Pesticidrester. Nedbrydningsprodukter fra sprøjtemidler findes i en betydelig del af de danske boringer, og nogle overskrider grænseværdien.
• Nitrat fra landbruget, især hvor der er kort vej fra overflade til magasin.
• Punktkilder — gamle industrigrunde, lossepladser og utætte olietanke.
• Overpumpning, som kan trække saltvand ind i kystnære magasiner.

Fordi grundvandet er så gammelt, virker forurening med lang forsinkelse. Det, der siver ned i dag, dukker op i boringerne om årtier — og omvendt stammer nutidens fund ofte fra stoffer, der har været forbudt i mange år.

Hvor meget bruger vi?

En dansker bruger omkring 100 liter vand i døgnet i husholdningen. Samlet indvindes der langt mere til landbrug og industri, men den samlede indvinding ligger under den mængde, der dannes — udfordringen er derfor kvalitet, ikke mængde.

Se også, hvordan olie dannes i undergrunden.