Det er svært at sige, hvordan man skriver et digt. Der er som sådan ikke en rigtig måde at gøre det på. Det er der op til flere grunde til, men det handler dog i høj grad om, at der findes flere former for digte. Dertil er der også tale om lyrik, hvorfor du selv er herre over, hvordan du vælger at skrive det.

Digttyper

Herunder kan du læse nærmere om de forskellige typer digte. Det er ikke kun dem, der er at finde herunder, som findes. Det er dog de mest kendte af dem, der bliver præsenteret nedenfor:

Traditionelt digt (Rimdigt):

Et traditionelt digt brugt både rim og rytme, der er blevet sat i et såkaldt metrisk system. Det vil betyde, at der fx er det samme antal vers i alle strofer osv. Ikke nok med det så er det også muligt at synge det. Nogle af de vigtige ord ift. et sådant digt, er de følgende:

• Rim: Ord der lyder ens
• Vers: En linje i digtet
• Strofe: Et stykke tekst, der består af et bestemt antal vers

Prosadigt

Her er der tale om et digt, der ikke behøver at rime eller gøre brug af rytme (versefødder). Derfor er det ikke et digt, der kan synges.

Hvad det også betyder er, at det er en tekst, der ligner en almindelig tekst, men når det læses op, er det dog muligt at høre de særlige sætninger og virkemidler, der bruges i digte. Prosa betyder ”ligefrem tale”.

Knækprosa

Hvis du skriver knækprosa, så vil det ikke lyde som et digt. Det vil derimod i højere grad lyde som en ganske almindelig tekst. Teksten bliver dog brudt op af forskellige linje-inddelinger, som i sidste ende er med til at skabe en form for system. Man kan sige, at teksten er ”knækket”.

Fx er Dan Turell en blandt flere kendte danske digtere, der har gjort sig en del i at skrive knækprosa.

Alle tegn har betydning

Når du skal skrive et digt, er det vigtigt, at du husker på, at alle tegn, du sætter, har en bestemt betydning for læserens forståelse af det. Det mest normale for lyrik er, at der ikke bliver gjort brug af tegnsætning, men at der i stedet bliver gjort brug af andre virkemidler.

Det er blandt andet noget, der gør sig gældende for virkemidler som fx linjeskift og stort begyndelsesbogstav, der skaber pauser og ophold i et digt. Ofte er et digt også kun bestående af ganske korte linjer, hvorfor det som regel også er helt unødvendigt at gøre brug af tegnsætning.

Skriver du et fortællende digt med lange strofer, kan det dog være en fordel. Tegnsætning er som sådan ikke forbudt i et digt. Det bliver dog ofte kun brugt i lange digte, for at gøre dem læseværdige og overskuelige.

Er der mange og lange sætninger uden punktum eller komma, så er det også svært at styre dem rent rytmisk, da læseren har svært ved at vide, hvor pauserne skal indsættes. Dette kan din tegnsætning være med til at underbygge og fremhæve.