En tornado kan kun opstå, hvis der i forvejen er dannet en kraftig tordenbyge. Grundlaget for, at der opstår en kraftig tordenbyge er varm luft, der bliver suget ind i skyen, hvorefter der dernæst afgives vanddamp til skydråber, der i sidste ende ender med at blive til nedbør.

Hvad er en tornado?

Tordenbyger bliver dannet i ustabil luft. En luftmasse vil være ustabil, hvis der sker en lille opvarmning ved jordoverfladen, som kan føre en luftpartikel højt op i atmosfæren. Er det på den nordlige halvkugle, så bliver ustabiliteten forstærket dér, hvor vinden drejer mod uret.

Det vil betyde, at de kraftigste byger vil blive dannet i netop disse områder. En tordenbyge fungerer som en selvstændig maskine, hvis brændstof er varme og fugtighed. Inde i selve skyen vil varm luft stige til vejrs, mens den koldere luft med regn og hagl derimod vil falde ned mod jorden.

Under skyen bliver der trukket ind fra et stort landområde uden om bygeskyen. Derfor samles der også store mængder luft lige over jordoverfladen, for at sikre, at det kan blive løftet opad.

Koncentreret rotationsenergi

En tornado vil blive skabt under tordenbygen. Det sker dog først, når rotationsenergien bliver koncentreret i luften under skyen. Er der tale om luft, der er meget ustabil, vil det resultere i, at opstigningen får en såkaldt selvforstærkende effekt. Det er det, der er med til at danne et lavtryk, der drejer rundt om en fælles akse.

Hvis der bliver fanget en rotation som denne under et kraftigt sug fra tordenskyen, så opstår der en smal kanal, som luften vil blive suget op igennem på sin vej op til tordenskyen. Som følge af den hastighed, der er på rotationsaksen, så falder trykket inde i kanalen, så fugtigheden fra den varme luft kondenseres til dråber.

Det er disse dråber, der er med til at gøre tornadoen synlige. Når den store rotation når jordoverfladen, bliver tornadoen også farvet af det materiale, der bliver suget med op af den.

Hvordan måles en tornado?

Dr. T. Theodore Fujita, der levede fra 1920 til 1998, var en sand pioner inden for studiet af både tornadoer og voldsomme tordenstorme. Han kom oprindeligt fra Japan, men flyttede til USA i 1953, hvor han hurtigt blev kendt som Mr. Tornado.

I og med, at det ikke just er nemt at måle en tornados vinde, valgte han i 1971 at foreslå, at man skulle bruge en skala, der er opdelt efter de skadevirkninger, der fulgte med den respektive tornado.

I dag er det en meget udbredt skala, der bruges til at klassificere tornadoer. Den er kendt under navnet Fujita-skalaen, da den er opkaldt efter manden bag. Tornadoer bliver derfor normalvis kategoriseres efter, hvor ødelæggende de er. Hver kategori har desuden også en en hypotetisk vindhastighed:

• F-0: 65 – 115 km/t: Grene knækker, tagskader.
• F-1: 118 – 180 km/t: Træer knækker sammen.
• F-2: 184 – 252 km/t: Tage flyver af.
• F-3: 255 – 331 km/t: Vægge og biler løftes op.
• F-4: 335 – 417 km/t: Huse jævnes med jorden.
• F-5: 421 – 511 km/t: Al infrastruktur ødelægges.