Hvordan startede 1. verdenskrig? Årsager og forløb

1. verdenskrig startede, da den østrigske tronfølger Franz Ferdinand blev skudt i Sarajevo den 28. juni 1914. Men mordet var anledningen, ikke årsagen — Europa havde bundet sig i et net af alliancer, som gjorde, at en lokal konflikt på fem uger blev til en verdenskrig.

Julikrisen — fem uger fra mord til verdenskrig

På 37 dage gik det fra et attentat i en provinsby til krig mellem Europas stormagter.

De fire dybere årsager

• Alliancesystemet. Trippelalliancen (Tyskland, Østrig-Ungarn, Italien) stod over for Trippelententen (Frankrig, Rusland, Storbritannien). Aftalerne betød, at én krigserklæring automatisk trak flere lande med.
• Militarisme og oprustning. Særligt det tysk-britiske flådekapløb havde gjort krig til noget, generalstabene planlagte konkret frem for at frygte.
• Imperialisme. Kappestriden om kolonier havde skabt gentagne kriser, blandt andet om Marokko i 1905 og 1911.
• Nationalisme. På Balkan ønskede serbiske nationalister at samle sydslaverne — på bekostning af Østrig-Ungarn, som var et multietnisk imperium og frygtede opløsning.

Hvorfor Belgien trak England med

Tysklands krigsplan — Schlieffen-planen — gik ud på at slå Frankrig hurtigt ned ved at gå uden om de franske befæstninger, altså gennem det neutrale Belgien, og derefter vende sig mod Rusland.

Storbritannien havde garanteret Belgiens neutralitet ved traktat i 1839. Da tyske tropper gik ind, udløste det den britiske krigserklæring — og dermed også Det Britiske Imperium med Canada, Australien, Indien og Sydafrika.

Hvem deltog?

Italien var oprindeligt med i Trippelalliancen, men skiftede side i 1915 mod løfter om landområder.

Danmark under krigen

Danmark forblev neutralt gennem hele krigen. Regeringen udlagde miner i Storebælt efter tysk pres for at undgå at blive draget ind, og landet slap for kamphandlinger.

Omkring 30.000 sønderjyder blev derimod indkaldt til den tyske hær, fordi Sønderjylland havde været tysk siden 1864. Cirka 6.000 af dem faldt. Det er baggrunden for genforeningen i 1920.

Hvem fik skylden?

Versaillestraktatens artikel 231 lagde skylden på Tyskland og dets allierede og dannede grundlag for kravet om krigsskadeerstatning.

Historikere ser i dag mere sammensat på det. Den tyske historiker Fritz Fischer argumenterede i 1960’erne for et betydeligt tysk medansvar, mens nyere forskning — blandt andet Christopher Clarks The Sleepwalkers — beskriver stormagterne som «søvngængere», der skridt for skridt manøvrerede sig ind i en krig, ingen af dem havde villet i den form.

Skyldsspørgsmålet fik sin egen betydning: oplevelsen af uretfærdig behandling blev en del af grundlaget for den tyske utilfredshed i mellemkrigstiden.

Hvornår sluttede krigen?

Våbenstilstanden trådte i kraft den 11. november 1918 kl. 11 — den ellevte time på den ellevte dag i den ellevte måned. Versaillestraktaten blev underskrevet 28. juni 1919, præcis fem år efter mordet i Sarajevo.

Omkring 9-10 millioner soldater og et tilsvarende antal civile mistede livet.