Hvordan virker solcreme? Filtre, faktor og mængde

Solcreme virker ved at blokere eller absorbere den ultraviolette stråling, før den når hudens celler. Der findes to typer filtre — kemiske, som optager strålingen og omdanner den til varme, og fysiske, som lægger et lag på huden, der reflekterer og spreder lyset. De fleste produkter i dag indeholder begge dele.

De to filtertyper

Kemiske filtre skal have tid til at binde sig til hudens øverste lag. Derfor rådet om at smøre et kvarter før du går ud. Mineralske filtre virker straks — men de smøres af lettere.

Hvad faktoren betyder

Faktoren (SPF) angiver beskyttelsen mod UVB — den stråling, der giver solskoldning:

Læg mærke til, hvor lille forskellen er mellem 30 og 50. Springet fra 15 til 30 halverer den stråling, der slipper igennem; springet fra 30 til 50 gør ikke. Faktor 100 findes ikke som reel kategori — beskyttelsen kan ikke nå 100 procent, og mærkningen stopper ved 50+.

Det, der reelt afgør beskyttelsen, er ikke faktoren, men hvor meget du smører på, og hvor tit. En faktor 50 påført i halv mængde svarer omtrent til en faktor 20.

UVA og UVB

• UVB giver solskoldning og er den vigtigste årsag til hudkræft. Det er den, faktoren måler.
• UVA trænger dybere, giver aldring af huden og bidrager også til kræftrisikoen. Den er nogenlunde konstant hele dagen og året — og den går gennem vinduesglas.

Se efter UVA-mærket — et «UVA» i en cirkel. Det betyder, at UVA-beskyttelsen er mindst en tredjedel af den angivne faktor. Uden det mærke beskytter cremen kun mod solskoldning, ikke mod aldring og dybere skader.

Hvor meget skal der på?

Mere, end de fleste bruger. Til en voksen krop i badetøj skal der cirka 30-40 ml — svarende til et lille shotglas — for at nå den beskyttelse, der står på flasken.

• Ansigt og hals: cirka en teskefuld.
• Hver arm: en teskefuld.
• Hvert ben: to teskefulde.
• Bryst og ryg: to teskefulde hver.

Smør igen hver anden time — og altid efter bad, håndklæde og kraftig sved. Ingen solcreme er vandfast i praktisk forstand; «vandfast» betyder blot, at en del af beskyttelsen er tilbage efter to gange 20 minutter i vandet.

De steder, folk glemmer: ører, nakke, fodrygge, hårgrænsen, læberne (brug en pomade med faktor) og oversiden af hænderne.

Kan man blive brun med solcreme?

Ja. Selv faktor 50 lader en lille del af strålingen igennem, og huden reagerer stadig. Du bliver blot langsommere brun — og uden at blive skoldet, hvilket er hele pointen. En solskoldning er ikke et forstadie til brun hud, det er en skade.

Er solcreme farlig?

Sundhedsmyndighederne anbefaler brug af solcreme, og der er ikke påvist sundhedsskadelige virkninger ved almindelig brug. Enkelte kemiske filtre er blevet diskuteret, og nogle er blevet begrænset eller udfaset i EU efter myndighedsvurderinger — det er reguleringen, der virker, ikke et tegn på, at produkterne på hylden er farlige.

Er du bekymret, eller har du følsom hud eller små børn, kan du vælge et produkt med mineralske filtre. Vær dog opmærksom på, at nogle af de kemiske filtre er problematiske for havmiljøet, hvilket er en anden — og reel — bekymring.

Holdbarhed

Solcreme har en holdbarhed efter åbning, angivet med et lille krukkesymbol og et tal — typisk 12 måneder. Filtrene nedbrydes over tid, og en flaske fra sidste sommer, der har ligget i en varm bil, beskytter dårligere, end etiketten lover. Køb hellere en ny.

Solcreme er ikke nok alene

Rækkefølgen i Sundhedsstyrelsens råd er ikke tilfældig:

1. Skygge mellem klokken 12 og 15.
2. Tøj, hat og solbriller.
3. Solcreme på det, tøjet ikke dækker.

Solcreme kommer sidst, fordi den er den mindst pålidelige af de tre — den afhænger af, at man husker den, doserer rigtigt og smører igen. Tøj gør ingen af delene forkert.