Hvordan skriver man en perspektivering? De fem perspektiver

At perspektivere er at sætte det, du har analyseret, i forhold til noget andet — en anden tekst, en periode, en teori eller samtiden. Perspektiveringen kommer efter konklusionen og åbner opgaven ud, hvor konklusionen lukkede den.

Hvad er perspektivering?

Analysen ser ind i materialet. Perspektiveringen ser ud fra det. Du bruger det, du har fundet, som et udgangspunkt for at sige noget om en større sammenhæng.

Det afgørende er, at perspektiveringen bygger på din analyse. Den er ikke en fri diskussion, men en forlængelse af det, du allerede har vist.

De fem perspektiver

Vælg ét perspektiv og gennemfør det. To halve perspektiveringer er svagere end én hel.

Sådan starter du

• «Novellens tema om ensomhed genfindes i…»
• «Teksten er skrevet i 1974, og den kan læses som et udtryk for…»
• «Analysens resultater kan sættes i forhold til Bourdieus begreb om…»
• «Den problemstilling, opgaven har afdækket, er også aktuel i dag, hvor…»

Bemærk, at alle fire begynder med noget fra din egen analyse. Det er kravet: perspektiveringen skal have et anker i det, du har vist.

Sådan gør du — trin for trin

1. Find det bærende resultat fra din analyse. Hvad er den ene ting, du har vist?
2. Vælg perspektivet. Hvilken sammenhæng gør resultatet mere interessant?
3. Find det konkrete sammenligningsgrundlag — den anden tekst, den periode, den teori.
4. Sammenlign konkret. Både ligheder og forskelle. En perspektivering, der kun finder ligheder, er som regel overfladisk.
5. Sig, hvad sammenligningen viser. Det er her, perspektiveringen får værdi — ikke i selve sammenstillingen.

Perspektivering af en kortfilm eller et billede

Samme princip, andet materiale. Ved en kortfilm kan du perspektivere til instruktørens øvrige film, til en filmisk strømning som Dogme, eller til det samfundstema, filmen tager op.

Ved et billede kan du perspektivere til kunstnerens øvrige værker, til en kunsthistorisk periode, eller til den samtid, billedet blev til i. Husk at bruge dine analytiske fund — komposition, farver, motiv — som det, du sammenligner med.

Længde

Typisk en halv til en hel side i en gymnasieopgave, og 1-2 sider i en større opgave. Den skal være kortere end analysen og cirka på højde med konklusionen.

De hyppigste fejl

• Løsrevet fra analysen. Perspektiveringen skal bygge på det, du har vist — ikke være et nyt emne.
• Ren gengivelse. At referere en anden tekst er ikke at perspektivere. Der skal sammenlignes.
• For mange perspektiver. Ét gennemført slår tre nævnte.
• Gentagelse af konklusionen. De to afsnit har hver sin opgave.
• Manglende pointe. Slut med, hvad sammenligningen har vist.

Se også, hvordan du skriver en konklusion.