En reportage er en artikel, der er skrevet af en journalist, der selv er eller har været på stedet, hvor en given nyhed sker. Det betyder altså, at journalisten rapporterer direkte fra selve begivenheden. Derved får læseren faktisk næsten en oplevelse af, at man selv er til stede, hvor det sker.

Ordet ’reportage’ stammer fra latin og betyder ’at bringe’. Hvad der menes med dette er, at journalisten har til opgave at bringe nyheden hen ti læseren. En reportage kan både bruges til at bringe en nyhed, der sker nu, men den kan dog også bruges til at tage tilbage til et sted, for at fortælle om situationen på det tidspunkt.

Derfor kan en reportage på mange punkter sammenlignes med at være en form for statusopdatering. Til en reportage bliver ofte gjort brug af beskrivelser af sanseindtryk, stemninger og miljø. Som regel er der også både øjenvidneberetninger, interviews og udtalelser fra relevante personer.

Sådan skriver du en reportage

Du skal skrive en reportage, som var du en flue på væggen. I en reportage er du nemlig der, hvor nyheden er. Som journalist har du til opgave at være til stede og bringe det videre, som du oplever. Af denne grund er du nærmest som en flue på væggen.

I en reportage er det vigtigt, at der hurtigt bliver gjort røde for situationen. Hvad er det, vi som læsere skal vide noget om? Er det et fly, der er styrtet ned? Rapporterer du direkte fra Roskilde Festival? Eller følger du eleverne på en normal skoledag på en efterskole.

Miljøbeskrivelser er en vigtig del af en reportage

Det er vigtigt, at du ikke går på kompromis med miljøbeskrivelserne i en reportage. Du skal forsøge at give en konkret beskrivelse af, hvordan det føles at være der. Du skal derfor lave beskrivelser af både stedet og af stemningen. Hertil bør du naturligvis bruge alle sanserne.

Du skal derfor komme ind på, hvad du kan se, høre, lugte og mærke. Du kan sagtens starte en reportage med en sansende beskrivelse af stedet – faktisk er det noget, der fungerer rigtig godt.

Desuden skal en reportage selvfølgelig helst også indeholde fakta og baggrundsviden om det, vi hører om. Det er en viden, der enten kan præsenteres i selve artiklen eller i en faktaboks.

Interviews er ofte også anvendt i reportager, men det er dog typisk kun små interviews fra vidner og andre involverede i begivenheden. Der findes forskellige typer kilder, der kan bruges i en reportage:

• ekspertkilde
• erfaringskilde
• partskilde

Sproget skal være beskrivende og malende

I og med, at du har til opgave at rapportere en nyhed, så læseren føler, at han eller hun selv er til stede, er det vigtigt, at du har et både beskrivende og malende sprog. Det gør det nemlig meget nemmere for læseren at fornemme, at han eller hun er der, hvor det sker. Du skal skrive din reportage i nutid.

Desuden vil man som journalist ikke have en skjult dagsorden eller et budskab, der skal frem. Dog kan sproget sagtens være påvirke af det, der sker eller er sket.