Hvordan vælger du en seng, der passer til din krop?

Det er madrassen, ikke sengen, der afgør, om du sover godt. Og den rigtige madras vælges efter din vægt, din sovestilling og din kropsbygning — ikke efter, hvad der føles rart i tyve sekunder i en butik. Nedenfor er de faktorer, der faktisk betyder noget.

Hårdhed efter vægt

Hårdheden skal matche din vægt, fordi det er vægten, der bestemmer, hvor dybt du synker ned. En let person på en hård madras ligger oven på den, så skuldre og hofte ikke får plads. En tung person på en blød madras synker igennem, så rygsøjlen bøjer.

Sover I to, der vejer meget forskelligt, er løsningen ikke et kompromis i midten. Vælg to enkeltmadrasser i hver sin hårdhed på en fælles ramme — det er hele grunden til, at kontinentalsenge er bygget, som de er.

Sovestilling

• Sideleje — den mest udbredte. Skulder og hofte skal kunne synke ned, så rygsøjlen bliver lige. Kræver en blødere madras eller en god topmadras. Er madrassen for hård, vågner du med ømme skuldre.
• Rygleje — kræver understøttelse i lænden. Medium til fast. For blød madras giver svaj i ryggen.
• Maveleje — kræver den fasteste madras. Synker maven ned, overstrækkes lænden. Brug samtidig en meget flad hovedpude eller ingen.
• Skiftende — de fleste vender sig 20-40 gange på en nat. Vælg medium, og prioriter en madras, der er let at vende sig på: for meget skum «griber fat» og gør det tungt at skifte stilling.

Kropsbygning

To personer med samme vægt kan have brug for hver sin madras:

• Brede skuldre og smal talje kræver en madras, der giver efter under skulderen — ellers presses skulderen op, og nakken drejer.
• Brede hofter kræver det samme ved hoften.
• Jævn kropsbygning klarer sig med en mere ensartet madras.
• Høje personer skal først og fremmest have en lang nok seng: din højde plus 15-20 cm. En 195 cm seng er ikke luksus, hvis du er 185.

Mange madrasser har zoneopdeling — blødere område ved skulderen, fastere ved lænden. Det virker, men kun hvis zonerne rammer, hvor din krop rent faktisk er bred. Læg dig ned og få nogen til at se på, om rygsøjlen ligger lige set bagfra.

Madrastyper

Topmadrassen gør en større forskel, end folk tror

Det er topmadrassen, du ligger på, og den bestemmer den øverste centimeter komfort. Den kan gøre en for hård madras behagelig — men den kan ikke redde en madras, der er slidt eller for blød i bunden. Regn med at skifte topmadras hvert femte til syvende år, altså oftere end selve madrassen.

Er du i tvivl, om din madras er for hård, er en tykkere topmadras det billigste sted at starte.

Hovedpude og seng skal passe sammen

Puden skal udfylde afstanden mellem skulder og hoved, når du ligger. Skifter du til en blødere madras, som du synker længere ned i, skal puden blive tilsvarende lavere — ellers knækker nakken opad. Det er en af de hyppigste grunde til, at en ny madras «gav nakkesmerter».

• Sideleje: høj pude, som svarer til skulderbredden.
• Rygleje: medium.
• Maveleje: meget lav eller ingen.

Hvornår skal madrassen skiftes?

• Efter 8-10 år som tommelfingerregel.
• Når der er en synlig fordybning, som ikke retter sig ud i løbet af dagen.
• Når du vågner mere øm, end du lagde dig — og sover bedre andre steder.
• Når du kan mærke fjedrene.
• Ved kraftig allergi, hvor en gammel madras kan være en del af problemet.

Sådan prøver du en seng i butikken

1. Læg dig i din egen sovestilling — ikke på ryggen med hænderne bag hovedet, hvis du sover på siden.
2. Bliv liggende i mindst ti minutter. Tyve sekunder siger ingenting.
3. Tag din egen pude med, hvis du kan. Ellers prøver du to ting på én gang.
4. Få nogen til at se på rygsøjlen bagfra. Den skal danne en lige linje i sideleje.
5. Prøv at vende dig. Er det tungt at skifte stilling, bliver det værre om natten.
6. Prøv sengen sammen, hvis I er to. Mærk, om I ruller mod hinanden.
7. Spørg om returret. Der går 2-4 uger, før kroppen har vænnet sig til en ny madras — og først dér ved du det.

Hos Madrassnedkeren kan du få madrasser lavet efter mål, hvis du har en seng i en ikke-standard størrelse eller brug for forskellig hårdhed i de to sider.

Sengetypen betyder mindre

Kontinentalseng, boksmadras med ben, ramme med lamelbund eller en sengeramme med løs madras — forskellen ligger mest i højde, udseende og opbevaring:

• Kontinentalseng: høj og let at komme op af. Fylder meget i rummet.
• Ramme med lamelbund: lavere, og lamellerne kan justeres, så bunden bliver en del af affjedringen.
• Elevationsseng: hovedgærde og fodende kan hæves. Værd at overveje ved reflukssygdom, vejrtrækningsbesvær eller nedsat bevægelighed.
• Sengeramme med skuffer: praktisk, men vær opmærksom på ventilationen under madrassen.

Uanset type gælder det, at bunden skal kunne ånde. En madras direkte på en lukket plade samler fugt.