Hvordan virker et køleskab? Kredsløbet forklaret

Et køleskab køler ikke — det flytter varme. Et kølemiddel opsuger varme inde i skabet ved at fordampe og afgiver den igen på bagsiden ved at fortættes. Det er derfor, der er varmt bag et køleskab, og det er derfor, du ikke kan køle et køkken ned ved at lade lågen stå åben.

De fire dele

• Kompressoren — den sorte dunk nederst bagpå. Den presser kølemidlet sammen, så det bliver varmt og flydende.
• Kondensatoren — gitteret eller pladen på bagsiden. Her afgives varmen til køkkenet, og kølemidlet bliver flydende.
• Ekspansionsventilen — en meget smal passage. Trykket falder brat, når kølemidlet presses igennem.
• Fordamperen — kølefladen inde i skabet. Her fordamper kølemidlet og optager varme fra maden og luften.

Kredsløbet

1. Kompressoren suger kølemiddel som gas og presser det sammen. Trykket stiger, og gassen bliver varm.
2. I kondensatoren på bagsiden afkøles den varme gas af rumluften og fortættes til væske. Varmen ryger ud i køkkenet.
3. Gennem ekspansionsventilen falder trykket brat, og temperaturen styrtdykker.
4. I fordamperen inde i skabet fordamper den kolde væske. Fordampning kræver energi, og den energi hentes som varme fra maden og luften — det er dét, der køler.
5. Gassen suges tilbage til kompressoren, og det hele gentager sig.

Princippet er det samme, som får dig til at fryse, når du kommer op af vandet: fordampning trækker varme ud af det, den fordamper fra.

Hvorfor kører køleskabet hele tiden?

Kompressoren skal tænde og slukke i cyklusser. Kører den konstant, er der noget galt:

Den rigtige temperatur

• Køleskab: 5 °C. Det er den anbefalede temperatur i Danmark. Hver grad koldere koster strøm uden at give bedre holdbarhed.
• Fryser: −18 °C.
• Mål efter. Læg et termometer i et glas vand midt i skabet, og aflæs efter et døgn. Skalaen på knappen er ikke grader, men trin.

Der er stor forskel på temperaturen inde i skabet: koldest nederst — der hører kød og fisk til — og varmest i lågen, som derfor er det dårligste sted at have mælk, selvom det er dér, der er en hylde til den.

Sådan pakker du det rigtigt

• Nederste hylde (koldest): kød, fisk, pålæg.
• Midterste hylder: mejeriprodukter, rester i lukkede beholdere.
• Grøntsagsskuffen: grøntsager og salat.
• Lågen (varmest): drikkevarer, sennep, ketchup, syltetøj.
• Ikke i køleskabet: bananer, tomater, kartofler, løg, honning og brød. Kulden ødelægger enten smagen eller strukturen.

Overfyld ikke skabet. Luften skal kunne cirkulere, ellers bliver nogle hjørner for varme. Et halvfyldt skab bruger til gengæld mere strøm end et velfyldt, fordi der er mere luft at køle ned, hver gang lågen åbnes.

Strømforbrug

Et moderne køleskab bruger typisk i størrelsesordenen 0,3-0,6 kWh i døgnet — altså omkring 100-200 kWh om året. Ældre modeller kan bruge det tre-firedobbelte. Det står på energimærket som årsforbrug i kWh.

Fordi køleskabet kører hele døgnet året rundt, er det et af de apparater, hvor en udskiftning faktisk kan betale sig, hvis det gamle er mange år gammelt.

Sådan sparer du strøm

• Støvsug kondensatoren bag skabet et par gange om året. Det er den bedste enkeltinvestering af fem minutter, du kan lave.
• Afrim fryseren, når der er mere end et par millimeter is. Is isolerer og gør køleeffekten dårligere.
• Luk lågen hurtigt, og find ud af, hvad du skal bruge, inden du åbner.
• Lad varm mad køle af på køkkenbordet først.
• Tjek dørlisten med papirtesten en gang om året.
• Giv skabet luft — mindst 5 cm bagved og fri passage over.

Varmepumpe og aircondition

Det er præcis samme teknologi. En varmepumpe er et køleskab, der er vendt om: den henter varme fra luften eller jorden udenfor og afgiver den indenfor. Derfor kan en varmepumpe levere mere varme, end den bruger strøm — den producerer ikke varmen, den flytter den.