Hvordan bliver man plejeforældre? Godkendelse, typer og økonomi
Du bliver plejeforælder ved at blive godkendt af det socialtilsyn, der dækker din region. Vejen går gennem en ansøgning, et grundkursus, en grundig udredning af hele familien og til sidst en godkendelse, der siger, hvilken type børn I må have i pleje. Regn med seks måneder til et år.
Sådan er forløbet
- Kontakt socialtilsynet i din region — det er dem, der godkender, ikke kommunen.
- Informationsmøde. De fleste tilsyn holder møder, hvor man kan høre, hvad det indebærer, uden at binde sig.
- Ansøgning med oplysninger om familie, bolig, arbejde og økonomi.
- Grundkursus — et lovpligtigt kursus for kommende plejefamilier.
- Udredning. Samtaler i jeres hjem med alle i husstanden, også jeres egne børn. Der indhentes straffeattest, børneattest, helbredsoplysninger og økonomiske oplysninger.
- Afgørelse. Godkendelsen angiver antal børn, aldersgruppe og hvilken type plejefamilie I er godkendt som.
- Matchning. Godkendelsen giver ikke automatisk et barn — kommunerne henvender sig, når der er et barn, der passer.
Der går ofte tid mellem godkendelse og det første barn. Det er ikke et tegn på, at noget er galt.
Typer af plejefamilier
| Type | Opgave |
|---|---|
| Almindelig plejefamilie | Barnet bor hos jer, ofte i årevis |
| Forstærket plejefamilie | Børn med større behov. Kræver mere erfaring og giver mere støtte og højere vederlag |
| Specialiseret plejefamilie | Børn med de mest omfattende behov. Højeste krav til kvalifikationer |
| Netværksplejefamilie | Familie eller nære bekendte til barnet. Godkendes konkret til det ene barn |
| Aflastningsfamilie | Barnet er hos jer enkelte weekender eller ferier. God måde at begynde på |
| Akutplejefamilie | Modtager børn med kort varsel i en kortere periode |
Er I i tvivl, er aflastning et godt sted at starte. Det giver reel erfaring uden at ændre hele familiens hverdag.
Hvad kræves der af jer?
- Stabil hverdag — økonomisk, boligmæssigt og i parforholdet. Der ses på, om der er overskud til et barn mere.
- Plads. Barnet skal have sit eget værelse i de fleste godkendelser.
- Ren straffeattest og børneattest for alle voksne i husstanden.
- Rimeligt helbred.
- Samarbejdsevne. Det, tilsynet vægter højest. I skal kunne samarbejde med barnets forældre, med kommunen, med skolen — også når det er svært.
- Rummelighed frem for opdragelsesidealer. Plejebørn har ofte adfærd, der ikke svarer til alderen, og som ikke skyldes manglende grænser.
Der er ingen fast aldersgrænse i loven. Der ses på, om I kan følge barnet, så længe det har brug for jer — derfor godkendes ældre ansøgere oftere til aflastning eller til ældre børn. Enlige kan godt blive plejeforældre. Der ses på netværket omkring jer, ikke på civilstanden.
Økonomi
Plejefamilier honoreres på tre måder, som skal holdes adskilt:
- Vederlag — betaling for opgaven, fastsat i et antal vederlag ud fra barnets behov. Det er skattepligtig indkomst og er ikke pensionsgivende på samme måde som løn.
- Kost- og logibeløb — dækning af barnets daglige udgifter.
- Særlige udgifter — for eksempel indretning af værelse, transport eller fritidsaktiviteter, efter aftale med kommunen.
Satserne reguleres årligt og forhandles mellem KL og organisationerne. De aktuelle tal findes hos Socialpædagogernes Landsforbund og hos kommunerne — hent dem der frem for i ældre oversigter. Vær opmærksom på, at antallet af vederlag kan blive nedsat, efterhånden som barnet får det bedre. Det overrasker mange og bør indgå i overvejelserne, hvis I planlægger, at den ene går ned i tid.
Fuldtidsplejefamilie er en reel mulighed ved forstærkede og specialiserede opgaver, men det er sjældent en økonomisk fordelagtig beslutning sammenlignet med almindeligt arbejde.
Det, der er svært
De fleste erfarne plejefamilier peger på det samme:
- Samarbejdet med barnets forældre. Barnet skal have lov at holde af dem begge steder, og loyalitetskonflikter fylder.
- Systemet. Sagsbehandlerskift, afgørelser der trækker ud, uenighed om støtte.
- Egne børn. De deler forældre, hjem og hverdag med et barn, de ikke har valgt. Tilsynet taler med dem af netop den grund.
- Afskeden. Barnet kan flytte hjem eller videre, og det er ikke jeres beslutning.
- Adfærd, der ikke kan opdrages væk. Tidlige svigt sætter sig, og fremskridt måles i år, ikke i uger.
Støtte undervejs
- Lovpligtig efteruddannelse hvert år.
- Supervision fra kommunen eller en ekstern konsulent.
- Løbende tilsyn fra socialtilsynet, som også er den, der kan hjælpe, hvis noget ikke fungerer.
- Netværk og foreninger for plejefamilier, hvor erfaringerne er samlet.
Bed om støtten, inden det brænder på. Det er den erfaring, næsten alle deler.




