Hvordan laver man en kildeliste? Opsætning og eksempler

En kildeliste er en alfabetisk oversigt over alt det, du har henvist til i din opgave. Den står bagest, sorteres efter forfatterens efternavn, og hver kilde skal indeholde nok til, at læseren selv kan finde den igen.

Hvad skal med i en kildeangivelse?

Eksempler

Andersen, Mette (2021). Dansk sproghistorie. Gyldendal.

Jensen, Peter (2023). «Klimaets betydning for landbruget». Naturvidenskabeligt Tidsskrift, 47(3), s. 112-128.

Danmarks Statistik (2026). «Befolkningens uddannelsesniveau». www.dst.dk/statistik/uddannelse. Lokaliseret 12. marts 2026.

Sådan sorterer du

• Alfabetisk efter forfatterens efternavn.
• Ingen forfatter? Sortér efter organisationens navn, eller — hvis den heller ikke findes — efter titlen.
• Samme forfatter, flere værker? Sortér efter årstal, ældst først.
• Samme forfatter, samme år? Tilføj a, b, c efter årstallet: (2023a), (2023b).
• Æ, ø og å sorteres til sidst i det danske alfabet.

Del ikke listen op i bøger, artikler og hjemmesider, medmindre din vejleder beder om det. Én samlet alfabetisk liste er standarden.

Kildehenvisninger i teksten

Kildelisten hænger sammen med henvisningerne inde i teksten. Den mest brugte metode i danske opgaver er Harvard, hvor du skriver forfatter og år i parentes:

Undersøgelsen viste en klar sammenhæng (Jensen, 2023, s. 118).

Alternativet er fodnoter, hvor henvisningen står nederst på siden. Vælg én metode, og hold den hele opgaven igennem.

Alt, der er henvist til i teksten, skal stå i kildelisten — og omvendt. En kilde, du har læst men ikke henvist til, hører ikke hjemme i listen.

Kildeliste i Word

Word kan bygge listen automatisk:

1. Gå til fanen Referencer.
2. Vælg en typografi — APA eller Harvard er de almindelige.
3. Klik Indsæt citat → Tilføj ny kilde, og udfyld felterne.
4. Gentag for hver kilde, mens du skriver.
5. Placér markøren bagest i dokumentet, og klik Bibliografi → Indsæt bibliografi.

Fordelen er, at listen opdateres automatisk og altid er formateret ens. Ulempen er, at Words danske Harvard-opsætning ikke altid matcher den, din uddannelse kræver — tjek et par poster efter i hånden.

Kildekritik hører med

Til mange opgaver skal du ikke bare liste kilderne, men også vurdere dem. Fire spørgsmål holder:

• Hvem har skrevet det, og hvad ved de om emnet?
• Hvornår er det skrevet — er det stadig aktuelt?
• Hvorfor er det skrevet? En brancheforening og en forsker har forskellige interesser.
• Hvor er det udgivet? Et fagfællebedømt tidsskrift vejer tungere end et blogindlæg.

De hyppigste fejl

• Manglende lokaliseringsdato på hjemmesider. Websider ændrer sig — datoen viser, hvad du så.
• Kun en URL. «www.dr.dk» er ikke en kilde. Der skal titel, afsender og dato med.
• Wikipedia som kilde. Brug det som indgang, og henvis til de kilder, artiklen selv bruger.
• Uens formatering. Det er ét af de få steder i en opgave, hvor konsekvens tæller mere end elegance.