Hvordan skriver man en diskussion? Opbygning og markører

En diskussion i en opgave er, hvor du sætter forskellige synspunkter op mod hinanden og afvejer dem — med belæg, ikke med mavefornemmelse. Den er ikke det samme som en vurdering: i diskussionen fremlægger du argumenterne, i vurderingen tager du stilling. Mange opgaver kræver begge dele, i den rækkefølge.

Hvad diskussionen skal indeholde

1. Et spørgsmål, der kan besvares på flere måder. Er der kun ét rigtigt svar, er der ikke noget at diskutere.
2. Mindst to positioner, gengivet loyalt og med deres bedste argumenter.
3. Belæg til hvert argument — tal, teori, kilder, eksempler fra din analyse.
4. En afvejning: hvilke argumenter vejer tungest, og hvorfor?
5. En delkonklusion, der samler op.

Opbygningen — to modeller

Punktmodellen vurderes ofte højere, fordi den viser, at du kan holde to synspunkter oppe samtidig i stedet for at aflevere to lister.

Sproget — diskussionsmarkører

Læreren skal kunne se, at du diskuterer. Brug ord, der markerer bevægelsen:

• Fremlægge: «Ifølge X …», «Et argument for er …»
• Modstille: «Heroverfor står …», «Omvendt peger Y på …», «Dette modsiges dog af …»
• Nuancere: «Argumentet holder, men kun hvis …», «Dette gælder især for …»
• Afveje: «Det stærkeste argument er … fordi …», «X vejer tungere end Y, da …»
• Samle op: «Samlet set peger materialet på …»

Uden dem læser teksten som en opremsning af, hvad forskellige mennesker mener — og det er referat, ikke diskussion.

Sådan starter du

Begynd med at gøre spørgsmålet klart:

«Analysen viser, at kommunerne prioriterer forskelligt. Spørgsmålet er derfor, om ansvaret for området bør ligge centralt eller lokalt. Nedenfor diskuteres argumenterne for begge løsninger.»

Undgå at åbne med «Der er både fordele og ulemper ved…». Det siger ingenting og bruges i næsten hver anden opgave.

Diskussion, vurdering og konklusion

Står der «diskuter» i opgaveformuleringen, skal du ikke nødvendigvis vælge side. Står der «diskuter og vurder», skal du. Læs verbet.

Hvor henter du argumenterne fra?

• Din egen analyse. Diskussionen skal bygge på det, du selv har fundet — ikke starte forfra.
• Teorierne i faget. To teoretikere, der ser forskelligt på samme fænomen, er en færdig diskussion.
• Kilderne. Aktører med modstridende interesser.
• Konsekvenserne. Hvad koster løsningen, og hvem betaler?
• Tidsperspektivet. Noget virker på kort sigt og ikke på langt.

Et godt greb, når du går i stå: spørg, hvem der ville være uenig, og hvorfor. De fleste diskussioner handler i bund og grund om, at forskellige parter vægter forskellige hensyn.

I samfundsfag

Her forventes det som regel, at du bruger fagbegreber og teori aktivt i diskussionen — ikke bare i analysen. Sæt to ideologier, to velfærdsmodeller eller to økonomiske skoler op mod hinanden, og brug tal fra dit materiale som belæg. En diskussion uden fagbegreber vurderes som hverdagssnak, uanset hvor fornuftig den er.

I DHO og SRP

Diskussionen er typisk opgavens tungeste del og placeres efter analysen. To ting går ofte galt:

• Der introduceres nyt stof. Diskussionen skal bygge på det, der allerede er redegjort for og analyseret.
• Den bliver en ny analyse. Diskussionen skal afveje, ikke undersøge forfra.

Skriv gerne en linje i starten af diskussionen, der binder den til analysen: «Analysen viste X. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt …»

Tjek, før du afleverer

• Er der mindst to reelle positioner — ikke én position og en stråmand?
• Har hvert argument et belæg?
• Er der diskussionsmarkører i hvert afsnit?
• Afvejer du til sidst, eller lister du bare?
• Er der introduceret nyt stof, der ikke hører til her?
• Svarer diskussionen på det, problemformuleringen spurgte om?

Se også, hvordan du skriver en redegørelse og en konklusion.