En kronik kan bedst beskrives som en form for fri tekst om et emne (tema), der udgives i enten en avis eller et blad. Der er mange, der betragter som en kronik som værende avisens essay. Det skyldes, at de to genrer minder en del om hinanden.

I en kronik leder man efter sandheden. Det betyder, at man forsøger at finde ud af noget, og ikke at fortælle noget, som man allerede har fundet ud af. Det vil sige, at man tænker over det valgte emne, man overvejer det, spørger ind til og reflekterer over det.

Man både undersøger, begrunder og argumentet – her kommer man med både eksempler og modeksempler. En kronik skrives af en person, der er nysgerrig og optaget af det konkrete emne. Det skal derfor udstråle, at man ønsker at fordybe sig i emnet, mens man skriver, men også før det.

Sådan skriver du en kronik

En kronik er en subjektiv tekst. Den skal være skrevet i et sprog, der er velformuleret, men dog uden, at det er for fint og højtideligt. Det er vigtigt, at der er en form for rød tråd gennem hele teksten. Det er vitalt, at du holder fast i det, der skrives. Det kan derfor være en god idé at lave et mindmap, før du skriver.

Du skal huske, at du både skal begrunde og argumentere, hvorfor du skal finde eksempler og modeksempler. Dertil er det også vigtigt for en kronik, at det, der undersøges, bliver beskrevet grundigt. Man reflekterer også over emnet, hvilket betyder, at man skal se på emnet udefra og se på det fra flere sider og vinkler.

Du kan vælge at inddrage erindringer i form af særlige hændelser fra tidligere dele af ens liv. Det er dog ikke et krav, at man gør det. Sansning er dertil også en vigtig del af at skrive en kronik, hvor du beskriver oplevelser man har haft med høre-, lugte-, syns-, smags- og følesansen.

Det er også meget normalt, at der er indre monolog med i en kronik, hvor man taler med sig selv. Dertil er forundring også en stor del af det, da man kan blive overrasket over noget. Man kommer ofte også ud for, at der er tankeeksperimenter med i en kronik. Desuden kan en kronik deles op i tre dele:

1. Præsentation af emne samt problemstilling
2. Diskussion (med sig selv)
3. Konklusion og afslutning

Forfatteren går ind i en debat med sig selv

I en kronik går en forfatter ind i en form for debat eller samtale med sig selv. Det er her den indre monolog kommer ind i billedet. Der skal både argumenteres for og imod, ligesom man også skal undersøge forskellige løsninger.

Dertil er det et mål for forfatteren at danne et udgangspunkt. Det betyder, at du som læser gerne skal ende ud med noget, som du kan tænke videre over, når du er færdig med at læse teksten. Meningen med en kronik er derfor ikke, at den skal ende med en løsning eller lignende.