En varmepumpe er et varmeanlæg, der optager varmeenergi fra varmekilder, der typisk har et relativt lavt temperaturniveau. Den er i stand til at omsætte dette til et højere temperaturniveau ved hjælp af et lukket kredssystem med kølemiddel og en kompressor, så det faktisk kan bruges til at varme op med.

Faktisk er processen den samme, som i et køleskab. Hvor der i stedet for at føres energi ud af køleskabet, nu bliver der blot ført energi ind i en bygning.

Komponenter i en varmepumpe

En varmepumpe består af fire forskellige dele. De er som følgende:

1. En fordamper, der er lavet til at optage varme
2. En kondensator, der er i stand til at afgive varmen
3. En kompressor, der bruges til at hæve temperaturen
4. En termoventil, der har til opgave at regulere mængden af kølemiddel

Sådan fungerer en varmepumpe

I selve fordamperen bliver der af varmepumpen optaget energi fra omgivelserne. Det kan blandt andet være fra jorden, udeluften eller fra udsugningsluft. Denne energi bliver brugt til at få kølemidlet til at koge, hvilket herefter får det til at fordampe.

Derefter bliver dampen presset sammen inde i kompressoren. Det er det, der får trykket til at hæve, hvilket i sidste ende medfører, at temperaturen også stiger. Når kølemidlet har afgivet sin varme i kondensatoren, sørger det selv for at afkøle igen, hvorfor det også igen bliver til væske.

Denne væske kan dernæst løbe gennem termoventilen, for at finde sin vej tilbage til fordamperen, hvor det hele starter forfra igen. Desuden bør det også nævnes, at det er i kondensatoren, at varmen fra kølemidlet bliver overført til huset varmefordelingssystem.

Varmen kan overføres til husets varmefordelingssystem i form af enten et vandbårent centralvarmeanlæg eller blot som luftvarme, der bliver blæst direkte ind i huset som varm luft.

Forhold mellem optaget og afgivet energi i varmepumper

For at kunne drive varmepumpens kompressor, er det et krav, at der bliver tilført en form for drivenergi. Det bliver typisk tilført i form af el. Afhængigt af dit valg af temperaturniveau på varmekilden samt det ønskede temperaturniveau på den leverede varmeenergi, vil mængden af tilført drivenergi stige og falde.

Du kan dog forvente, at den leverede varmeenergi typisk er to til fem gange større end den tilførte drivenergi. Det forhold, der er mellem optaget og afgivet energi er også kendt som varmepumpens effektfaktor. Det er det, der også kendes som COP-faktor.

Det er en faktor, der ofte bliver brugt til at angive, hvor effektiv en varmepumpe, der er tale om. Der skal dog tages højde for de givne temperaturforhold. Generelt kan det dog siges, at jo højere et temperaturniveau en varmekilde har, og jo lavere et temperaturniveau den afgiver varme ved, des bedre en COP-faktor har den.

Derfor siger det også sig selv, at det altid er en god idé, at du går på jagt efter en varmepumpe, der kan bryste sig af at have en god COP-faktor – ofte er dine penge nemlig bedre brugt på at investere i en sådan model.