Der er mange, der tror, at man er garanteret at blive sendt i rummet, hvis man er astronaut. Sådan forholder det sig faktisk ikke. Hvis du er europæisk astronaut, så vil du typisk beskæftige dig med diverse former for fysiologisk forskning. Derfor er det ikke alle astronauter, der er så heldige, at de bliver sendt ud i rummet.

Dertil hjælper man også med at servicere den internationale rumstation ISS, der kredser om jorden. Som der også er givet udtryk for herover, så er det kun ganske få astronauter, der får lov til at blive sendt ud i rummet. De fleste astronauter befinder sig dog det meste af deres arbejdstid på jorden – og ikke i rummet.

Ønsker du at blive optaget i det europæiske astronautkorps, skal du først udvælges og dernæst gennemføre mange års træning. Hvis du ønsker at arbejde som astronaut, så skal du være forberedt på at arbejde en del i udlandet. Du kommer særligt til at arbejde i lande såsom Tyskland, USA og Rusland.

Uddannelse som astronaut

European Space Agency (ESA) står selv for at uddanne deres kandidater til optagelse i deres astronautkorps. Det sker i Köln. Det er kun meget få, der bliver optaget. De få, der får lov til dette, skal gennem mange års træning, før de kan få lov til at blive sendt en tur i rummet. Det er derfor ikke så ligetil at blive astronaut.

En stor del af træningen foregår på ESA astronautcenter, der ligger i Köln. Det er dog ikke kun her, du bliver trænet som astronaut. En del af træningen vil også foregå i Houston i USA og i Star City ved Moskva i Rusland. Derfor er det også en uddannelse, hvor du skal være indstillet på, at den ikke kan foregå her i landet.

Der er faktisk kun én dansker, der har gennemført uddannelsen til astronaut. Det er Andreas Mogensen, der i 2009 blev udvalgt blandt mere end 8.400 ansøgere. Det var dog først i september 2015, at han deltog i sin første rumfærd til den internationale rumstation ISS.

Job som astronaut

I og med, at Danmark er medlem af European Space Agency (ESA), så er det også muligt at få kvalificerede kandidater optaget i astronautkorpset. Til en start vil du, som europæisk astronaut, skulle arbejde med den internationale rumstation, der kredser om Jorden. Dog ikke dermed sagt, at du skal sendes op til den.

På sigt er det dog også muligt, at en dansk astronaut kan komme med på en mission til Månen. Når der tales om bemandet rumforskning, så er det noget, der er tæt knyttet til internationale rumstation (ISS). Stationen kredser om Jorden i en højde på 335 til 460 kilometer. Et kredsløb rundt om Jorden tager ca. 90 minutter.

På rumstationen er der et skiftende antal astronauter. Typisk er der mellem fire og seks astronauter på stationen ad gangen. De opholder sig deroppe i flere måneder i streg. Der er dog enkelte astronauter, der kun opholder sig på stationen i kortere tid. Det inkluderer blandt andet de europæiske astronauter.

Laver bl.a. forsøg i vægtløshed

Rumstationen er på størrelse med en fodboldbane, hvis man medregner de store solpaneler. De europæiske astronauter har bl.a. haft til opgave at hjælpe med at bygge ISS færdig. Fremover vil de dog i en højere grad skulle udføre forskning for europæiske forskere, men også udføre små serviceopgaver på stationens udstyr.

I laboratorierne på rumstationen bliver der udført forsøg i vægtløshed. Det er vigtige forsøg, der giver os en større viden om både sundhed, materialer, teknologi m.m. Som tidligere nævnt, så var Andreas Mogensen den første danske astronaut, der deltog i en vellykket mission til den Internationale Rumstation tilbage i 2015.

Det er dog ikke kun fysiologisk forskning, der bliver arbejdet med. Det er dog især det, som Danmark har en stor andel i. Der bliver nemlig også forsket en del i materialer, væsker, krystaller m.m. ESA har ikke selv nogen rumfartøjer, som kan anvendes i forbindelse med at fragte astronauter både til og fra rummet.

Derfor får de europæiske astronauter et lift med ét af de russiske rumfartøjer, når de skal sendes op til den Internationale Rumstation, hvis de skal på en rummission.

Hvad kræver det at blive astronaut?

Der er mange krav, som du skal leve op til, hvis du gerne vil være astronaut. Ifølge den danske astronaut, Andreas Mogensen, er der dog især tre områder med krav, som du skal leve op til. Derfor er det også krav, som du skal leve op til, hvis du går med en drøm om at blive den næste dansker i rummet:

• Uddannelse: Du kan ikke blive astronaut uden at have en anden uddannelse. Du skal helst have en teknisk uddannelse, hvad end det er som ingeniør, forsker eller læge. Det kan dog også være en uddannelse som pilot fra luftvåbnet. Det er nemlig de fire baggrunde, som de fleste astronauter har.
• Helbred: Du kan heller ikke blive astronaut, hvis du ikke er både sund og rask. Det er meget vigtigt, at du ikke fejler noget. Du må dog fx gerne gå med briller, hvis blot de gør, at dit syn er normalt. Du skal også være i god form. Det behøver ikke være en super form, men en god form er dog et krav.
• Personlighed: Dette er faktisk også vigtigt. Du skal nemlig være udadvendt som person. Det skal være naturligt for dig at samarbejde med andre, og andre skal også kunne lide at arbejde sammen med dig. Dertil skal du også kunne holde hovedet koldt og ikke blive stresset i pressede situationer.

Du skal være tålmodig

Du kan forsøge at uddanne dig selv alt det, du vil, men du er dog stadig nødt til at vente på, at ESA ønsker at ansætte et nyt hold astronauter. Indtil videre har Den Europæiske Rumfartsorganisation kun søgt astronauter af to gang omgange. Første gang var i 1992, og der gik 16 år, før man igen kunne søge ind som astronaut.

Hvis der går lige så lang tid denne gang, så skal du være klar til at søge ind omkring år 2024. Du skal også helst være cirka 30 år gammel på dette tidspunkt. Sidst blev en kvinde og fem mænd i alderen 31 til 37 år valgt, hvorfor denne aldersgruppe tydeligvis er mest interessant, når ESA skal ansætte nye astronauter.

Derfor kræver det ikke blot, at du har et godt helbred, den rette uddannelse og en ideel personlighed. Det er også et spørgsmål om at være tålmodig, hvis du gerne vil være den næste danske astronaut. Vi kommer dog tættere og tættere på missioner til Mars, hvilket selvfølgelig vil åbne op for behovet for flere astronauter.