Hvordan bliver man politiker? Opstilling, krav og løn
Der er ingen uddannelse til politiker. Du bliver politiker ved at blive opstillet af et parti — eller som løsgænger med stillere — og derefter blive valgt. Det praktiske krav er valgret, altså dansk statsborgerskab, myndighed og fast bopæl i riget.
De tre veje ind
| Niveau | Valg hvert | Antal pladser |
|---|---|---|
| Kommunalbestyrelse | 4. år | Varierer med kommunens størrelse |
| Regionsråd | 4. år | 41 pr. region |
| Folketinget | Højst hvert 4. år | 179 |
De fleste begynder lokalt. Kommunalvalget er den letteste indgang, fordi der skal langt færre stemmer til, og fordi partiernes lokalforeninger ofte mangler kandidater.
Sådan stiller du op til kommunalvalg
- Meld dig ind i et parti og deltag i lokalforeningens arbejde. De fleste kandidater findes her.
- Bliv opstillet på et opstillingsmøde, hvor medlemmerne beslutter kandidatlisten.
- Alternativt: stil op med egen liste. Det kræver et antal stillere — mellem 25 og 150 vælgere i kommunen afhængigt af kommunens størrelse.
- Aflever kandidatlisten til kommunen inden fristen, typisk cirka en måned før valget.
- Før valgkamp. Lokalt betyder personlige møder mere end kampagnebudget.
Antallet af personlige stemmer, der skal til, varierer voldsomt — i en lille kommune kan et par hundrede stemmer række.
Sådan stiller du op til Folketinget
- Gennem et opstillingsberettiget parti. Partiet opstiller dig i en storkreds, og du skal godkendes af partiets organisation.
- Som løsgænger. Det kan lade sig gøre og kræver 150 stillere i den opstillingskreds, du stiller op i. Ingen løsgænger er dog blevet valgt til Folketinget i nyere tid — valgsystemet favoriserer partier.
- Nyt parti? Et parti, der ikke allerede er i Folketinget, skal indsamle vælgererklæringer svarende til 1/175 af de gyldige stemmer ved seneste folketingsvalg — i praksis omkring 20.000.
For at komme i Folketinget skal partiet enten opnå 2 procent af stemmerne på landsplan, vinde et kredsmandat, eller nå et bestemt stemmetal i to af de tre landsdele.
Hvad kræver det af dig?
Formelt kun valgret. I praksis er det de samme ting, der går igen hos dem, der bliver valgt:
- Et netværk i partiet. Opstillingen afgøres af medlemmerne, ikke af vælgerne.
- Synlighed. Lokalt engagement, læserbreve, foreningsarbejde, sociale medier.
- Et emne, du er kendt for. Kandidater med en tydelig sag klarer sig bedre end brede.
- Tid. Kommunalpolitik er et fritidshverv, der reelt fylder 10-20 timer om ugen ved siden af et arbejde.
Der er ingen krav om bestemt uddannelse. Folketinget rummer både jurister, sygeplejersker, landmænd og folk uden videregående uddannelse.
Hvad får en politiker i løn?
| Hverv | Aflønning |
|---|---|
| Folketingsmedlem | Vederlag på omkring 60.000 kr. om måneden før skat, plus omkostningsgodtgørelse |
| Minister | Betydeligt højere, afhængigt af post |
| Borgmester | Fuldtidsvederlag, som stiger med kommunens størrelse |
| Kommunalbestyrelsesmedlem | Fast vederlag på typisk 100.000-120.000 kr. om året — et fritidshverv |
| Regionsrådsmedlem | Nogenlunde som kommunalbestyrelse |
Vederlagene reguleres løbende. Se de aktuelle satser hos Folketinget og Indenrigsministeriet.
Et menigt kommunalbestyrelsesmedlem lever altså ikke af hvervet. Det er en af grundene til, at mange kandidater har fleksible job ved siden af.
Hvad laver en politiker?
- Behandler forslag i udvalg og i salen — det er dér, det meste arbejde foregår
- Læser. Sagsmateriale fylder mere end noget andet
- Forhandler med andre partier om flertal
- Møder borgere og interesseorganisationer
- Kontrollerer forvaltningen — spørgsmål, samråd, aktindsigt
Selve afstemningerne er den mindste del. Det, der afgør resultatet, sker i udvalgsarbejdet og i forhandlingerne før.




