Hvordan bliver man tynd? Hvad der virker, og hvad der ikke gør
Der findes ikke en genvej til at blive tynd — og «tynd» er heller ikke et sundhedsmål. Det, kroppen reagerer på, er et moderat kalorieunderskud, tilstrækkeligt protein, styrketræning og søvn. Hvordan du kommer til at se ud, er derudover bestemt af arv, knoglebygning og fedtfordeling, som du ikke kan vælge.
Denne artikel handler om raske voksne. Er du under 18, gravid eller i behandling for noget, hører en plan hjemme hos lægen.
Det, der virker
- Et moderat underskud på 300-500 kcal om dagen. Det giver 0,3-0,5 kg om ugen — og det er det tempo, der holder.
- Protein til hvert måltid. 1,6-2 gram pr. kilo kropsvægt om dagen beskytter musklerne og mætter bedst.
- Mad, der fylder. Grøntsager, bælgfrugter, kartofler, fuldkorn og frugt giver mange gram pr. kalorie.
- Styrketræning to-tre gange om ugen. Uden den taber du muskel sammen med fedt, og resultatet bliver mindre — ikke strammere.
- Skridt. Den daglige bevægelse uden for træningen fylder mest i regnskabet.
- Søvn. Under seks-syv timer gør sultfornemmelsen mærkbart større.
- Tid. Et halvt år er en realistisk horisont. To uger er ikke.
Det, der ikke virker
- At springe måltider over uden en plan. Det ender som regel med et større indtag senere på dagen.
- Kure under 1.200 kcal på egen hånd. Det er svært at dække behovet for næringsstoffer, og muskeltabet er stort.
- Detox, teer og «udrensning». Der er intet at rense ud.
- Slankepiller fra nettet.
- Punktforbrænding. Man kan ikke vælge, hvor fedtet forsvinder fra.
- At sammenligne sig med billeder. Belysning, vinkel, kropsspænding og efterbehandling gør mere for et billede end måneders træning.
«Tynd» er ikke det samme som sund
To personer med samme vægt kan have helt forskellig sundhedstilstand. Det, der har betydning for helbredet, er blandt andet blodtryk, blodsukker, kondition, muskelmasse og hvor fedtet sidder — ikke tallet på vægten alene.
Det er også værd at vide, at kropsformen er stærkt arvelig. Skulderbredde, hoftebredde, benlængde og hvor kroppen lagrer fedt er ikke noget, kost og træning ændrer. Du kan blive slankere og stærkere. Du kan ikke få en anden krop.
Hvis du er undervægtig
Er dit BMI under 18,5, eller taber du dig uden at ville det, er målet det modsatte: at komme op. Uønsket vægttab kan skyldes stofskifte, tarmsygdom, depression, medicin eller anden sygdom og bør undersøges af lægen. Vedvarende undervægt giver blandt andet nedsat knoglestyrke, hormonforstyrrelser, udeblivende menstruation, dårlig sårheling og øget infektionsrisiko.
Advarselstegn
Ønsket om at være tynd kan blive til noget andet. Søg hjælp — hos din læge eller anonymt — hvis du genkender noget af dette:
- Tanker om mad, vægt eller krop fylder det meste af dagen.
- Du kompenserer efter måltider ved at kaste op, træne ekstra eller springe det næste måltid over.
- Du har regler for mad, du ikke kan bryde uden angst.
- Du undgår at spise sammen med andre.
- Du vejer dig flere gange dagligt, og tallet bestemmer humøret.
- Du træner, selvom du er syg, skadet eller udmattet.
- Menstruationen er udeblevet.
- Andre har givet udtryk for bekymring — og du blev vred over det.
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) har gratis, anonym rådgivning for både ramte og pårørende. Man behøver ikke have en diagnose for at ringe, og man behøver ikke være «syg nok». Er du under 18, kan du også ringe eller skrive anonymt til Børnetelefonen.
Et bedre mål end «tynd»
Sæt et mål, du kan handle på, i stedet for et, der handler om udseende:
- «Jeg styrketræner to gange om ugen i tre måneder.»
- «Jeg spiser protein til alle tre måltider.»
- «Jeg går 8.000 skridt om dagen.»
- «Jeg sover før klokken 23 på hverdage.»
De er alle sammen ting, du selv bestemmer over. Vægten er ikke — den er et resultat, og den svinger flere kilo på en uge af grunde, der ikke har noget med fedt at gøre.
Se også, hvad der reelt sker, når man forsøger at tabe sig hurtigt.
Related Posts
Hvordan får man erstatning for en arbejdsskade?
