Elvis Presley blev født d. 8. januar 1935 i Tupelo, Mississippi. Han endte med at blive én af de mest velkendte musikere verden over, inden han afgik ved døden i hans palæ i Memphis ved navn Graceland. Han døde d. 16. august 1977. Det betyder, at han afgik ved døden i en alder af blot 42 år.

Om eftermiddagen blev han fundet bevidstløs på gulvet på hans badeværelse. Her blev han fundet af hans kæreste, Ginger Alden. Hun skyndte sig at tilkalde en ambulance, der kørte ham til Baptist Memorial Hospital. Her forsøge de gentagne gange at genoplive den kendte sanger, men han blev erklæret død kl. 15:30.

Hvad forårsagede hans død?

Selvom Elvis’ officielle dødsårsag er angivet som hjertesvigt, har det altid været betragtet som værende som følge af hans mangeårige og alvorlige stofmisbrug. Ligesom mange andre musikere fra denne tid, var Elvis en stor forbruger af et antal receptpligtige medikamenter, herunder opiater, barbiturater og beroligende midler.

Da toksikologirapporten kom tilbage fra analyse et antal uger efter hans død, indeholdt den angivelige høje doser af bl.a. Dilaudid, Percodan og Demerol samt Quaaludes og kodein.

Var hans læge indblandet?

I årene efter hans død var Elvis’ læge, Dr. George Nichopoulos alias ‘Dr. Nick’, impliceret i sangerens død. I 1980 fik Nichopoulos, der begyndte at behandle Elvis i 1967, sin medicinske licens suspenderet af staten i tre måneder. Det skete som følge af ukritisk ordinering og udlevering kontrollerede stoffer.

Ifølge anklagerne fik stjernen ordineret mere end 12.000 piller og andre lægemidler i de sidste 20 måneder af sit liv. I anklagerne står det også angivet, at han havde tre kufferter med medikamenter med sig, da han rejste. Nichopoulos hævdede dog, at det var til hans entourage, som en forklaring på den store mængde.

Nichopoulos forklarede senere, at han gav Elvis alle de medikamenter, han anmodede om, da stjernen ellers ville få dem fra en anden læge, eller i stedet forsøge at købe det på gaden. I 1981 blev han tiltalt for hele 11 forbrydelser for ukritiske ordinering af medicin, men her blev han dog frikendt.

Han kunne derfor beholde sin medicinske licens. Den blev dog permanente suspenderet af Tennessee Board of Medical Examiners i 1995.

Hvorfor er der kontroverser omkring Elvis’ død?

Selvom Elvis’ store stofmisbrug er alment kendt i dag, så formåede Elvis, hans familie og hans hold at holde stort set alle mørke detaljer i sit liv private. Det var ikke kun Elvis Presley, der kæmpede med et stofmisbrug. Det var et træk han delte med andre berømte kunstnere, herunder Johnny Cash og Jerry Lee Lewis.

Umiddelbart efter sangerens død anmodede hans familie om en privat obduktion for at afgøre dødsårsagen. Jerry Francisco, der var Chief Medical Examiner på dette tidspunkt, frigav den officielle dødsattest et par dage senere. Herpå var den officiel dødsårsag angivet som et hjerteproblem, der ikke var relateret til stoffer.

Endvidere udtalte Francisco følgende til American Medical News: ”Elvis Presley døde af hjertesygdom, og de receptpligtige medikamenter, der blev fundet i hans blod, var ikke en medvirkende faktor. Hvis disse stoffer ikke havde været der, ville han stadig være død.”

Francisco er blevet stærkt kritiseret

Flere af de andre patologer, der var involveret i obduktionen, kritiserede Franciscos gøren, da han værnede om familiens privatliv med sin offentliggørelse og konklusion. Der er flere involverede læger, der angiveligt hævdede, at musikerens dødsårsag skulle have været tilskrevet en giftig kombination af lægemidler.

Da obduktionsanmodning kom direkte fra familien i stedet for på statens foranledning, blev alle resultater forseglet efter obduktionen var udført. Der blev i årenes løb gjort adskillige forsøg på at få dokumenterne frigivet. I 1993 blev en række af lægens noter blev frigivet, men ikke selve obduktionspapirerne.

Tilfældigvis udgave Ballantine Books bogen ”Elvis: What Happened?” af Steve Dunleavy to uger før hans død. Den bød bl.a. på historier fra tre af Elvis’ tidligere bodyguards. Bogen debuterede med begrænset fanfare, og blev først velkendt, da folk begyndt at rakke ned på Dunleavy over hans beskyldning om Elvis’ stofmisbrug.

Det var først næsten to år efter Elvis’ død, at muligheden for narkotikaforbindelse for alvor begyndt at blive ansat som værende plausibel.