Hvordan føles ægløsning? Smerter og de øvrige tegn

Ægløsning føles hos mange som en trækkende eller jagende smerte i den ene side af underlivet, som varer fra få minutter til et par dage. Omkring hver femte kvinde mærker det tydeligt; resten mærker ingenting. At man ikke kan mærke noget, betyder altså ikke, at der ikke er ægløsning.

Denne artikel er generel information. Kraftige eller nytilkomne underlivssmerter hører hjemme hos lægen.

Sådan beskrives det

• En trækkende, jagende eller stikkende fornemmelse i den ene side, nederst i maven.
• Skifter side fra måned til måned — det er ofte det, der gør, at man genkender det.
• Varighed fra få minutter til 1-2 døgn.
• Styrke fra en let fornemmelse til en tydelig smerte.
• Kan forværres ved bevægelse, samleje eller vandladning.

Smerten har et navn: mittelschmerz — tysk for «midtsmerte», fordi den kommer midt i cyklussen.

De øvrige tegn

Udflådet er det tegn, der er mest brugbart i praksis: det ændrer sig før ægløsningen og fortæller altså, at den er på vej — modsat temperaturen, som først stiger bagefter.

Hvornår sker det?

Ægløsning sker typisk 14 dage før næste menstruation — ikke 14 dage efter den forrige. Det er en vigtig forskel:

• 28-dages cyklus: omkring dag 14.
• 32-dages cyklus: omkring dag 18.
• 24-dages cyklus: omkring dag 10.

Den anden halvdel af cyklussen — fra ægløsning til menstruation — er nogenlunde konstant på cirka 14 dage. Det er den første halvdel, der varierer, også fra måned til måned hos den samme kvinde. Derfor er ægløsningsberegnere kun vejledende.

Hvorfor gør det ondt?

Der er flere sandsynlige forklaringer, og de udelukker ikke hinanden:

• Follikelen vokser og strækker æggestokkens overflade i dagene op til.
• Follikelen brister, når ægget frigives.
• Lidt blod og væske fra bristningen irriterer bughinden.

Det sidste er formentlig grunden til, at smerten hos nogle stråler ned mod lysken eller op mod skulderen, og at den kan holde ved i et døgn efter selve ægløsningen.

Hvad kan du gøre ved smerten?

• Varme — en varmedunk eller et varmt bad.
• Håndkøbssmertestillende efter anvisningen på pakken.
• Hvile, hvis bevægelse forværrer.
• Hormonel prævention fjerner smerten helt hos de fleste, fordi den hindrer ægløsning. Det er en samtale med lægen, ikke en hjemmeløsning.

Hvornår skal du til lægen?

Kontakt lægen, hvis:

• Smerten er kraftig eller anderledes end den, du plejer at have.
• Den varer mere end to-tre dage.
• Der er feber, opkastning eller kraftig blødning.
• Du får svimmelhed eller besvimer.
• Smerten kommer på et andet tidspunkt end midt i cyklussen.
• Der er smerter ved samleje eller vandladning, som ikke går væk.

Vedvarende eller tiltagende underlivssmerter kan skyldes andet end ægløsning — blandt andet cyster, endometriose eller infektion. Ved pludselige, meget kraftige smerter med kvalme og svimmelhed skal du søge akut hjælp; det kan være en bristet cyste eller en drejning af æggestokken.

Ægløsning og graviditet

Ægget kan befrugtes i cirka 12-24 timer efter ægløsningen. Sædceller kan derimod overleve i op til fem døgn i livmoderhalsens slim. Det frugtbare vindue er derfor de fem dage op til ægløsningen plus selve dagen — og det er dér, chancen er størst.

Bemærk, at man ikke kan mærke, om et æg er blevet befrugtet. Det tager omkring en uge, før en befrugtet ægcelle sætter sig fast, og eventuelle tidlige graviditetstegn kan først komme derefter. Alt, hvad der mærkes i dagene lige efter ægløsningen, er hormonelle ændringer i den normale cyklus.

Sådan følger du din ægløsning

• Noter udflådets konsistens dagligt i et par cyklusser. Det er gratis og overraskende præcist.
• Ægløsningstest måler LH i urinen og varsler ægløsning 24-36 timer i forvejen.
• Basaltemperatur måles hver morgen før du står op. Bekræfter ægløsningen bagefter og er god til at kortlægge mønstret over måneder.
• En app kan holde styr på det — men den forudsiger ud fra gennemsnit og rammer ikke nødvendigvis din næste cyklus.