Hvordan bliver man højere? Hvad der virker, og hvad der ikke gør

Din højde er 60-80 % bestemt af generne, og væksten stopper, når vækstzonerne i knoglerne lukker — typisk omkring 16-18 år for piger og 18-21 år for drenge. Indtil da kan søvn, kost og aktivitet hjælpe dig med at nå din fulde højde. Derefter kan du ikke blive højere, uanset hvad der reklameres med.

Sådan vokser knoglerne

I enderne af de lange knogler sidder vækstzoner — bruskskiver, hvor nye celler dannes, og knoglen bliver længere. Væksthormon og kønshormoner styrer processen. I puberteten stiger produktionen kraftigt, og det er dér, langt det meste af højden kommer.

Men kønshormonerne får samtidig vækstzonerne til at lukke. Når brusken er erstattet af knogle, er der ikke mere at forlænge — og den proces kan ikke vendes om. Det er den biologiske grund til, at der ikke findes noget middel, der gør voksne højere.

Hvad du kan gøre, mens du stadig vokser

• Sov nok. Væksthormon udskilles primært under den dybe søvn tidligt på natten. Unge i vækst har brug for 8-10 timer, og kronisk søvnmangel gennem år kan koste højde.
• Spis nok — og nok protein. Underernæring i vækstårene er den bedst dokumenterede faktor, der holder folk under deres potentiale. Det gælder også utilsigtet: hård træning uden tilstrækkelig mad.
• Få D-vitamin og kalcium. Nødvendigt for at knoglerne kan bygges op. I Danmark anbefales D-vitamintilskud i vinterhalvåret.
• Vær fysisk aktiv. Bevægelse stimulerer knoglevæksten. Hvilken sport betyder mindre, end folk tror.
• Undgå rygning — også passiv. Det er forbundet med lavere sluthøjde.
• Få behandlet kroniske sygdomme. Ubehandlet cøliaki, tarmsygdom eller lavt stofskifte kan bremse væksten mærkbart, og behandlingen kan bringe væksten i gang igen.

Bemærk, hvad der ikke står på listen: der findes ingen øvelser, hængeøvelser, strækketeknikker eller kosttilskud, der er dokumenteret at øge sluthøjden.

Hvor høj bliver du?

Et groft, men brugbart skøn ud fra forældrenes højde:

• Drenge: (mors højde + fars højde + 13) ÷ 2
• Piger: (mors højde + fars højde − 13) ÷ 2

Resultatet er et gennemsnit med en usikkerhed på omkring 8-10 cm til hver side. Er begge forældre 170 cm, kan en dreng altså sagtens ende på både 168 og 186.

Er du bekymret for din vækst, kan lægen tage et røntgenbillede af hånden og bestemme din knoglealder — altså hvor meget vækstzonerne har lukket. Det siger langt mere end forældrenes højde, om der er mere at vente på.

Kan man blive højere som voksen?

Nej — ikke reelt. Men der er tre ting, der er værd at kende:

• Du er 1-2 cm højere om morgenen end om aftenen, fordi bruskskiverne mellem ryghvirvlerne trykkes sammen i løbet af dagen. Det er en reel, men midlertidig forskel.
• Holdning kan give 2-4 cm. En fremskudt hovedstilling og en sammensunket brystryg koster målbar højde. Styrketræning af ryg og skulderblade og bevidsthed om siddestilling kan hente noget af det.
• Med alderen bliver man lavere, fordi bruskskiverne mister væske og rygsøjlen krummer. Det kan bremses med styrketræning og tilstrækkeligt D-vitamin.

Piller og kosttilskud

Der sælges tilskud, der lover flere centimeter. De virker ikke. Har du et normalt væksthormonniveau, gør mere hormon ikke knoglerne længere — og præparaterne indeholder som regel ikke væksthormon overhovedet, fordi det er receptpligtigt og skal gives som indsprøjtning.

Væksthormonbehandling findes som reel lægelig behandling, men kun til børn med dokumenteret mangel eller bestemte diagnoser. Den gives af en børnelæge, den forudsætter åbne vækstzoner, og den gør ikke raske børn til høje voksne.

Benforlængende operation

Indgrebet findes: knoglen brækkes kontrolleret, og en indre eller ydre skinne trækker enderne fra hinanden med cirka en millimeter om dagen, mens der dannes ny knogle imellem.

• Typisk resultat er 5-8 cm.
• Forløbet varer omkring et år med gangbesvær, genoptræning og smerter.
• Risikoen omfatter infektion, nervebeskadigelse, fejlheling og varigt nedsat funktion.
• Det udføres ikke af kosmetiske grunde i det offentlige danske sundhedsvæsen, og prisen på private klinikker i udlandet ligger typisk i hundredtusindkronersklassen.

Det er ortopædkirurgi af det tunge slags, ikke et kosmetisk indgreb. Overvejer man det, hører det hjemme i en samtale med en læge — ikke i en søgning.

Hvis højden fylder for meget

Utilfredshed med sin højde er meget almindelig i teenageårene, og den falder for de fleste med alderen. Fylder det så meget, at det går ud over humør, socialt liv eller selvværd, er det værd at tale med nogen om — en forælder, en lærer eller lægen. Er du ung, kan du ringe eller skrive anonymt til Børnetelefonen.

Praktisk kan tøjvalg gøre en synlig forskel: ensfarvede sæt uden markant vandret snit ved taljen, bukser der går helt ned til skoen, og sko uden tyk, lys sål får kroppen til at se længere ud. Det ændrer ikke tallet, men det ændrer indtrykket.