Hvordan føles hjerteflimmer? Symptomer og hvornår du skal reagere

Hjerteflimmer føles typisk som en urolig, uregelmæssig hjertebanken — som om hjertet springer over, sitrer eller løber løbsk. Mange oplever samtidig træthed, åndenød og svimmelhed. Men op mod hver tredje mærker ingenting overhovedet og finder først ud af det ved en tilfældig undersøgelse.

Denne artikel er generel information. Har du symptomer, skal du kontakte din læge — hjerteflimmer kan konstateres på få minutter med et ekg.

Sådan beskriver folk det

• «Hjertet flagrer» — en sitrende, urolig fornemmelse i brystet.
• «Det springer over et slag» — og sætter så i gang igen med et hårdt slag.
• «Som en fugl i brystkassen.»
• Bankende puls i halsen eller i ørerne, når man ligger ned.
• Pludselig, uforklarlig træthed — ofte det eneste symptom hos ældre.
• Åndenød ved anstrengelse, som er ny eller værre end normalt.
• Svimmelhed eller en følelse af at skulle besvime.
• Trykken eller ubehag i brystet — men sjældent egentlig smerte.

Kendetegnet er uregelmæssigheden. En hurtig, men regelmæssig puls under stress er noget andet. Ved hjerteflimmer er der ingen rytme at tælle med — slagene kommer med ujævne mellemrum og med forskellig kraft.

Hvad der sker i hjertet

Normalt sætter hjertets egen sinusknude takten, og forkamrene trækker sig sammen lige før hjertekamrene. Ved atrieflimren — det medicinske navn — kører der i stedet kaotisk elektrisk aktivitet i forkamrene. De trækker sig ikke sammen ordentligt, men sitrer, og hjertekamrene får derfor uregelmæssige og tilfældige signaler.

To ting følger af det. Hjertet pumper mindre effektivt, hvilket forklarer trætheden og åndenøden. Og blodet står mere stille i forkamrene, hvilket kan danne blodpropper — det er derfor, hjerteflimmer først og fremmest er en risikofaktor for blodprop i hjernen.

Hvordan finder man ud af, om man har det?

Anfaldsvis flimren er notorisk svær at fange. Kommer du til lægen, mens hjertet slår normalt, siger et ekg ingenting — derfor er en optagelse fra et smartur eller en pulsmåler under et anfald faktisk værd at tage med.

Er det farligt?

Hjerteflimmer er sjældent livstruende i sig selv, og et anfald er ikke det samme som et hjerteanfald. Men det er ikke ufarligt, og det skal behandles — af to grunde:

• Risikoen for blodprop i hjernen er markant forhøjet, hvis flimren ikke behandles. Det er den vigtigste grund til at gå til lægen.
• Vedvarende høj puls over lang tid kan svække hjertemusklen.

Til gengæld er behandlingen effektiv. Med blodfortyndende medicin bringes risikoen for blodprop langt ned, og med pulsregulerende behandling forsvinder de fleste symptomer.

Hvornår skal du ringe 1-1-2?

Ring efter hjælp med det samme, hvis hjertebanken ledsages af:

• Brystsmerter eller trykken, der ikke går væk
• Åndenød i hvile
• Besvimelse eller nærbesvimelse
• Lammelse, talebesvær eller skæv mund — tegn på blodprop i hjernen

Ellers: kontakt din egen læge eller lægevagten, første gang du oplever længerevarende uregelmæssig hjertebanken. Det haster ikke minutter, men det skal undersøges.

Behandling

Valget afhænger af, hvor længe du har haft det, hvor generet du er, din alder og dine øvrige sygdomme. Der er ikke én rigtig behandling.

Kan man stoppe et anfald selv?

Der findes håndgreb, som nogle har gavn af — dybe vejrtrækninger, at ligge ned med hævede ben, koldt vand i ansigtet. De kan hjælpe ved visse rytmeforstyrrelser, men de er ikke en behandling af atrieflimren, og de er ikke noget, du skal eksperimentere med på egen hånd før en diagnose.

Det, du selv kan gøre på den lange bane, virker til gengæld godt dokumenteret:

• Skær ned på alkohol. Alkohol er blandt de bedst dokumenterede udløsere — mange kender fænomenet «holiday heart» efter en weekend med mere end sædvanligt.
• Kaffe udløser det hos nogle, men langt fra alle. Prøv dig frem i stedet for at droppe det på forhånd.
• Tab dig, hvis du er overvægtig. Vægttab reducerer målbart antallet af anfald.
• Få undersøgt for søvnapnø, hvis du snorker kraftigt og er træt om dagen. Ubehandlet søvnapnø er en hyppig og overset årsag.
• Få tjekket stofskiftet. For højt stofskifte kan udløse flimren og er let at behandle.
• Motionér regelmæssigt, men undgå ekstrem udholdenhedstræning, som paradoksalt nok øger risikoen.

Symptomer hos kvinder

Kvinder rapporterer oftere diffuse symptomer — træthed, åndenød, uro og nedsat funktionsniveau — frem for tydelig hjertebanken. Det betyder, at diagnosen oftere bliver stillet sent. Er du kvinde og har haft uforklarlig træthed og åndenød gennem længere tid, er et ekg en rimelig ting at bede om.

Kan man dø af det?

Ikke af selve flimren, i praksis. Faren ligger i følgetilstandene — først og fremmest blodprop i hjernen — og netop dem er behandlingen god til at forebygge. Rigtig mange lever et helt normalt liv med velbehandlet atrieflimren, og mange mærker slet ikke til det i hverdagen.