Hvordan laver man en synopsis? Opbygning og indhold

En synopsis er en kort, struktureret skitse af en opgave: problemformulering, materiale, metode og en plan for besvarelsen. Den er ikke en miniudgave af opgaven — den er en plan for den. Fylder typisk 1-3 sider.

Hvad en synopsis skal indeholde

Kravene varierer mellem fag og uddannelser. Læs opgaveformuleringen igen, før du bruger skabelonen ovenfor — nogle steder skal der ikke være en foreløbig konklusion, andre steder skal metoden fylde halvdelen.

Problemformuleringen er det vigtigste

Resten af synopsen står og falder med den. En brugbar problemformulering:

• Er et spørgsmål, ikke et emne. «Ungdomsarbejdsløshed» er et emne. «Hvilke faktorer forklarer forskellen i ungdomsarbejdsløshed mellem Danmark og Spanien?» er et spørgsmål.
• Kan ikke besvares med ja eller nej. Start med hvordan, hvorfor, hvilke eller i hvilken grad.
• Er afgrænset. Sæt et tidsrum, et sted eller en gruppe på.
• Kan besvares med det materiale, du har. Det er her, de fleste går galt: spørgsmålet er større end opgaven.

Et godt greb er taksonomien: byg underspørgsmålene op i tre niveauer — et redegørende («hvad er …»), et analyserende («hvordan hænger … sammen med …») og et vurderende («i hvilken grad …»). Så har du samtidig din disposition.

Synopsis og opgave er to forskellige tekster

Skriver du synopsen i sammenhængende, færdige afsnit, har du skrevet en kort opgave i stedet — og du har brugt tiden på det forkerte.

Synopsis til mundtlig eksamen

I flere gymnasiefag afleveres synopsen før en mundtlig prøve og danner grundlag for samtalen. Der gælder tre ekstra ting:

• Den skal kunne bæres mundtligt. Skriv i punkter, du kan tale ud fra, ikke i sætninger, du skal læse op.
• Lad der være noget tilbage. Skriver du alt, du ved, har du ikke noget at sige til eksamen.
• Peg på det, du er i tvivl om. En åben problemstilling giver censor og lærer noget at spørge ind til — og det er lettere at tale om end en færdig konklusion.

Regn med at bruge 3-5 minutter på at fremlægge synopsen, og resten på dialog. Øv fremlæggelsen højt med et ur.

Metodeafsnittet

Det afsnit, flest springer let hen over — og det, der oftest trækker ned. Metode er ikke «jeg vil læse teksterne grundigt». Det er, hvilke faglige redskaber du bruger, og hvorfor:

• Dansk: nykritisk nærlæsning, aktantmodel, argumentationsanalyse efter Toulmin.
• Samfundsfag: kvantitativ analyse af statistik, komparativ metode, en bestemt teoretikers begrebsapparat.
• Historie: kildekritik med ophav, tendens og brugbarhed.
• Naturvidenskab: forsøgsopstilling, variabelkontrol, usikkerhedsvurdering.

Nævn også metodens begrænsning i én sætning. Det viser fagligt overblik og koster ingenting.

Sådan skriver du den på en eftermiddag

1. Skriv problemformuleringen først — også selvom den bliver ændret senere.
2. List dit materiale. Har du ikke nok, er spørgsmålet forkert.
3. Lav dispositionen som punkter. Fem til syv afsnit, hvert med en overskrift og en linje om indholdet.
4. Skriv metoden. Et redskab pr. underspørgsmål.
5. Skriv indledningen til sidst. Den er lettest, når du ved, hvad der står i resten.
6. Læs opgaveformuleringen igennem en sidste gang og tjek, at hvert krav er dækket.

Skal du bagefter skrive selve opgaven, kan du se, hvordan du bygger en god indledning og en konklusion op.