Der er plast overalt i vores samfund. Det er du næppe i tvivl om. Det er dog ikke alle, der ved, hvordan plast egentlig bliver til. Er du en af dem, der gerne vil lære mere om, hvordan det bliver fremstillet? I så fald er du havnet det helt rette sted.

Råvaren til fremstilling af plast er først og fremmest råolie. Dertil bliver der også gjort brug af cellulose, kul, naturgas og salt. Det bør selvfølgelig nævnes, at råolie er en blanding af tusinde forskellige stoffer. Hvis du ønsker at udnytte dem, er du nødt til at raffinere olien i store anlæg.

Kun ca. 5 % af verdens olieforbrug går til plast

Du skal ikke tro, at en stor del af verdens olieforbrug får til at lave plast. Faktisk er det kun 5 % af det samlede olieforbrug, der gør det. Langt størstedelen af det bliver brugt til transport i forbrændingsmotorer. Det er dog et sted, hvor olien kun gør gavn en enkelt gang.

Når olie bliver omdannet til plast, kan det dog gøre gavn mere end en enkelt gang. Det kan nemlig gøre gavn i et hav af forskellige produkter. Til sidst kan det endda ende med at blive til energi på et forbrændingsanlæg. Derfor er det faktisk sundere, at olien bliver brugt til at fremstille plast.

Olie bliver til plast

Fremstilling af plast starter med en destillationsproces i et olieraffinaderi. Det er her, man starter med at få separeret den tunge råolie. Det bliver separeret i lettere olieprodukter, der består af en række forskellige blandinger af kulstof- og brintkæder.

Disse danner nemlig molekyler af forskellige størrelse og struktur. Et af de lettere olieprodukter er kendt som nafta. Det er nafta, der er den mest afgørende råvare, når det kommer til fremstilling af plast.

Der fremstilles ikke plastråvarer i Danmark

Der bliver fremstillet plast i store dele af verden. Danmark er dog et af de lande, der ikke gør sig i at fremstille plastråvarer. I samtlige af vores nabolande, herunder både Norge, Sverige, Finland og Tyskland, bliver der dog fremstillet plastråvarer i stor stil.

I disse lande bliver plasten til i store anlæg. Det sker ved en proces, der kaldes for polymerisation. Det er en unik proces, hvor såkaldte monomerer vil blive kædet sammen, så de til sidst danner en lang kæde. Disse kæder kaldes også for polymerkæder.

Det er muligt at fremstille en lang række forskellige typer af polymerer. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilket en af de mange typer af polymerer, der bliver brugt. De kan nemlig alle bryste sig af at have hver deres egne karakteristika, som adskiller de mange forskellige polymerer og deres formål fra hinanden.

Som følge af dette, skal det også gøres klart, at der i dag findes et hav af forskellige plasttyper. Faktisk kan du finde flere tusinde forskellige plasttyper, der hver især kan bryste sig af at have forskellige egenskaber. Derfor er der også stor forskel på, hvilken type plast, der egner sig bedst til fremstilling af forskellige produkter.