Hvordan mærkes en blodprop i benet? Symptomer og alarmtegn

En blodprop i benet mærkes typisk som en ensidig hævelse i den ene læg med ømhed, varme og rødme. Det afgørende ord er ensidig — begge ben, der hæver, er sjældent en blodprop. Mistænker du en blodprop, skal du kontakte lægen eller lægevagten samme dag.

Denne artikel er generel information. Ved åndenød, brystsmerter eller blodigt opspyt skal du ringe 1-1-2 — det kan være en blodprop i lungen.

Symptomerne

• Hævelse i det ene ben, oftest i læggen. Sammenlign de to ben — forskellen er ofte tydelig, når du ser dem ved siden af hinanden.
• Ømhed eller smerte, som mange beskriver som en vedvarende muskelømhed, der ikke går væk. Værre ved at gå og ved at stå op.
• Varme i det hævede område.
• Rødlig eller blålig misfarvning af huden.
• Spændt, blank hud over det hævede.
• Tydeligere overfladiske blodårer på benet.

Der er stor variation. Nogle har det hele, andre kun en let hævelse — og en del har ingen symptomer overhovedet, indtil proppen giver problemer et andet sted.

Ja, man kan være i tvivl

Det er netop problemet. En blodprop i benet ligner en forstrækning, en muskelbristning, en årebetændelse eller et infektiøst udslæt. Der findes ingen sikker hjemmetest, og gamle råd om at bøje foden opad og mærke efter smerte i læggen er ikke pålidelige.

Tre ting peger dog i retning af en blodprop:

1. Der var ingen skade. En muskelbristning har som regel en historie — et vrid, et spring, en overbelastning. En blodprop kommer af sig selv.
2. Det er kun det ene ben.
3. Det bliver værre over dage, ikke bedre.

Er du i tvivl, så bliv undersøgt. En blodprop i benet, der ikke behandles, kan løsne sig og sætte sig i lungen — og det er dét, der gør tilstanden alvorlig.

Hvornår du skal søge hjælp

Hvordan undersøges det?

1. Klinisk vurdering af symptomer og risikofaktorer.
2. D-dimer-blodprøve. Er den normal, kan en blodprop som regel udelukkes. Er den forhøjet, betyder det ikke automatisk, at der er en — mange andre ting hæver den.
3. Ultralydsskanning af benets vener. Det er den afgørende undersøgelse, og den er hurtig og smertefri.

Undersøgelsen sker typisk på sygehuset samme dag eller dagen efter, du henvender dig.

Behandling

Behandlingen er blodfortyndende medicin, som forhindrer proppen i at vokse og i at løsne sig, mens kroppen selv opløser den over tid. Behandlingen strækker sig typisk over måneder, og længden afhænger af, om der var en udløsende årsag.

De fleste behandles ambulant og skal ikke indlægges. Kompressionsstrømper anvendes ofte for at mindske hævelse og nedsætte risikoen for senfølger. Man må gerne — og skal gerne — bevæge sig; sengeleje er ikke en del af behandlingen.

Hvem er i risiko?

• Lang immobilitet — lange flyrejser, sengeleje, gipsbandage efter et brud.
• Nylig operation, især i hofte, knæ eller mave.
• Graviditet og barsel.
• P-piller og hormonbehandling, særligt kombineret med rygning.
• Kræftsygdom og visse behandlinger.
• Arvelig øget størkningstendens.
• Tidligere blodprop.
• Overvægt, rygning og høj alder.

Blodpropper i benet ses oftest hos ældre, men kan opstå i alle aldre — også hos unge, veltrænede mennesker, især efter en operation, en lang rejse eller ved arvelig disposition.

Forebyggelse

• Bevæg dig på lange rejser. Rejs dig hver time, og lav fodøvelser i sædet.
• Drik vand — dehydrering gør blodet mere tilbøjeligt til at størkne.
• Kompressionsstrømper ved lange flyrejser, hvis du har risikofaktorer.
• Kom hurtigt op efter operationer. Det er derfor personalet er så insisterende.
• Stop med at ryge, især hvis du tager hormonpræventionsmidler.

Senfølger

En del oplever efterfølgende posttrombotisk syndrom: vedvarende hævelse, tyngdefornemmelse, smerter ved stående arbejde og i sjældne tilfælde sår. Det skyldes, at klapperne i venerne er blevet beskadiget. Kompressionsstrømper og bevægelse er det, der hjælper bedst, og risikoen mindskes, jo hurtigere behandlingen er kommet i gang.

Det er endnu en grund til ikke at gå og vente en uge med at få det undersøgt.