Hvordan opstår en orkan? De seks trin

En orkan opstår over varmt havvand, når fordampning giver skyerne enorme mængder energi, og jordens rotation sætter systemet i rotation. Der skal en havtemperatur på mindst omkring 26-27 °C til, og der skal være afstand til ækvator — ellers kommer rotationen aldrig i gang.

Bemærk, at «orkan» betyder to ting: den tropiske orbevægelse, man kender fra Caribien, og den vindstyrke, vi taler om i Danmark, hvor vinden overstiger 32,7 m/s.

Sådan dannes en tropisk orkan

1. Varmt havvand — mindst 26-27 °C ned til omkring 50 meters dybde. Vandet fordamper kraftigt.
2. Fugtig luft stiger op. Når vanddampen fortættes til skyer højere oppe, frigives den varme, der fik den til at fordampe. Det er systemets brændstof.
3. Lavtryk ved overfladen. Den opstigende luft efterlader lavt tryk, og mere luft strømmer ind fra siderne — og fordamper mere vand.
4. Corioliskraften sætter det i rotation. Jordens rotation afbøjer den indstrømmende luft, så systemet begynder at dreje — mod uret på den nordlige halvkugle, med uret på den sydlige.
5. Selvforstærkning. Jo kraftigere rotation, jo mere fordampning, jo mere energi. Systemet fodrer sig selv.
6. Øjet dannes. I midten synker luften ned, og der bliver næsten vindstille med klar himmel — omgivet af øjenvæggen, hvor de kraftigste vinde og den voldsomste nedbør er.

Hvorfor ikke ved ækvator?

Corioliskraften er nul præcis ved ækvator og stiger, jo længere man kommer væk. Derfor dannes der stort set aldrig orkaner inden for cirka fem breddegrader fra ækvator — der er intet, der kan sætte luften i rotation, uanset hvor varmt vandet er.

Hvad der slår en orkan ihjel

• Landkending. Uden varmt havvand forsvinder brændstoffet, og orkanen svækkes hurtigt. Til gengæld kan den nå at anrette store skader, mens den dør.
• Koldere vand. Bevæger den sig nordpå til køligere farvande, dør den.
• Vindskifte med højden. Kraftig ændring i vindretning opad river den lodrette struktur i stykker. Det er faktisk det samme fænomen, der skaber tornadoer — men for orkaner er det ødelæggende.

Saffir-Simpson-skalaen

Skalaen måler kun vindhastigheden. De fleste dødsfald ved orkaner skyldes ikke vinden, men stormfloden — det havvand, orkanen skubber ind over kysten — og de efterfølgende oversvømmelser fra regn.

Orkan, tyfon og cyklon

Det er det samme fænomen med tre navne efter geografi:

• Orkan (hurricane): Nordatlanten og det nordøstlige Stillehav.
• Tyfon: det nordvestlige Stillehav, altså omkring Japan og Filippinerne.
• Cyklon: Det Indiske Ocean og omkring Australien.

Fysikken er identisk. Kun navnet og rotationsretningen skifter — sidstnævnte kun mellem halvkuglerne.

Orkan og tornado

En orkan kan i øvrigt selv danne tornadoer i sine yderste regnbånd, når den rammer land.

Læs mere om hvordan en tornado opstår.

Orkaner i Danmark

Tropiske orkaner kan ikke dannes her — havet er alt for koldt. Men vi kan udmærket få orkanstyrke, som er en vindmåling og ikke en stormtype. Definitionerne fra DMI:

• Stormende kuling: 20,8-24,4 m/s
• Storm: 24,5-28,4 m/s
• Stærk storm: 28,5-32,6 m/s
• Orkan: 32,7 m/s og derover

Målingen gælder middelvinden over ti minutter. Vindstød kan sagtens nå orkanstyrke, uden at der er tale om orkan — det sker flere gange hver vinter. Egentlig orkan, hvor middelvinden når over 32,7 m/s over land, er derimod sjældent i Danmark.

Danske storme dannes på en helt anden måde end tropiske orkaner: de opstår, hvor kold polarluft møder varmere luft sydfra, og de får deres energi fra denne temperaturforskel — ikke fra fordampning over varmt hav.

Hvorfor får orkaner navne?

Fordi det er langt lettere at kommunikere om end koordinater, især når der er flere systemer på én gang. Navnene tildeles fra faste, roterende lister, og listerne genbruges hvert par år. Navne på særligt ødelæggende orkaner tages permanent ud af listen og bruges aldrig igen.