Hvordan opstår hudkræft? Årsager, typer og ABCDE-reglen

Hudkræft opstår, når ultraviolet stråling beskadiger dna’et i hudens celler, og skaderne over tid hober sig op, indtil en celle begynder at dele sig ukontrolleret. Solen og solarier er årsagen i langt de fleste tilfælde — og skaderne er kumulative: hver eneste solskoldning tæller, også dem fra barndommen.

Denne artikel er generel information. Har du en plet, der har ændret sig, så gå til lægen — hudkræft opdaget tidligt kan næsten altid behandles.

Hvad der sker i huden

1. Uv-stråling rammer cellerne i overhuden.
2. Dna beskadiges — UVB direkte, UVA især gennem frie radikaler.
3. Cellen reparerer som regel skaden. Kroppen har effektive reparationsmekanismer.
4. Går reparationen galt, kan cellen dø — eller overleve med en fejl i arvematerialet.
5. Hober fejlene sig op over år, kan en celle miste kontrollen over sin egen deling. Det er kræft.

Derfor er tidsfaktoren så vigtig. Der går typisk årtier fra skaden til sygdommen — og derfor er solvaner i barndommen og ungdommen særligt afgørende.

De tre hovedtyper

De to første kaldes samlet «almindelig hudkræft» og er sjældent livstruende, men de skal behandles, fordi de vokser ind i vævet omkring sig. Modermærkekræft er den, der giver den alvorlige prognose — og den, ABCDE-reglen handler om.

ABCDE — de fem tegn

Kig på dine modermærker med disse fem i hovedet:

• A — Asymmetri. De to halvdele ligner ikke hinanden.
• B — Begrænsning. Kanten er uskarp, takket eller flosset.
• C — Colour (farve). Flere farver i samme mærke — brun, sort, rød, hvid, blå.
• D — Diameter. Over 6 mm er værd at holde øje med.
• E — Evolution (udvikling). Det vigtigste tegn: mærket har ændret sig i størrelse, form, farve eller overflade.

Dertil kommer: et mærke, der klør, bløder, danner skorpe eller gør ondt, og et sår, der ikke er helet efter fire uger. Gå til lægen — det koster ingenting at få det set på.

Den grimme ælling er en enkel tommelfingerregel: har du et mærke, der tydeligt ser anderledes ud end alle dine andre, er det dét, der skal undersøges.

Hvem er i særlig risiko?

• Lys hud, der let bliver rød og sjældent brun. Særligt rødhårede og fregnede.
• Mange modermærker — over 50.
• Solskoldninger, især i barndommen. Blærer tæller ekstra.
• Solariebrug, og markant hvis det er begyndt før 35-årsalderen.
• Hudkræft i familien.
• Meget udendørs arbejde eller mange sydenferier.
• Nedsat immunforsvar, for eksempel efter en organtransplantation.

Danmark ligger højt i international statistik over modermærkekræft. Forklaringen er kombinationen af en lyshudet befolkning og mange rejser til solrige lande — det er kontrasten mellem årets uv-dosis, der er problemet, ikke den samlede mængde alene.

Hvorfor er solskoldning så alvorligt?

En solskoldning er et synligt tegn på, at dna-skaderne er overskredet det, huden kunne nå at reparere. Rødmen forsvinder, men skaden i cellerne bliver. Undersøgelser peger konsekvent på, at antallet af skoldninger — særligt før 20-årsalderen — hænger sammen med risikoen for modermærkekræft senere i livet.

Brunfarvning er i sig selv hudens forsvarsreaktion mod en skade, der allerede er sket. Der findes ikke en «sund» solbrun kulør.

Sådan nedsætter du risikoen

1. Søg skygge mellem klokken 12 og 15 i sommerhalvåret.
2. Brug tøj, hat og solbriller. Tøj beskytter mere pålideligt end creme.
3. Smør solcreme med mindst faktor 30 og UVA-mærke på det, tøjet ikke dækker — og smør igen hver anden time.
4. Undgå solarier. Der er ingen sundhedsgevinst, og risikoen er dokumenteret.
5. Beskyt børn særligt. Deres hud er tyndere, og skaderne følger dem hele livet.
6. Undgå skoldninger, også de «lette», hvor huden bare bliver lidt rød.

Se også, hvordan solcreme virker, og hvor meget der reelt skal smøres på.

Tjek dig selv

Gennemgå huden en gang om måneden i godt lys, gerne efter bad:

• Brug et håndspejl til ryggen, eller bed en anden om at kigge.
• Husk hovedbunden, ørerne, nakken, mellem tæerne og under fodsålerne.
• Tag billeder af de mærker, du er i tvivl om, med en lineal ved siden af — så kan du sammenligne om tre måneder.

Er du i tvivl, så gå til lægen. Det er langt bedre at få fjernet et harmløst modermærke end at vente på at se, hvad det bliver til.

Behandling

Langt de fleste tilfælde behandles kirurgisk ved at fjerne forandringen med en margin af rask hud. Ved basalcellekræft findes desuden creme, frysning og lysbehandling. Ved modermærkekræft afhænger behandlingen af, hvor dybt tumoren er vokset — og det er netop derfor, tidlig opdagelse betyder så meget: et tyndt melanom har en meget god prognose.