Kræft er en af de mest forfærdelige sygdomme i verden. Hvert år tager den livet af mange tusinde mennesker. Til trods for dette, er det desværre endnu ikke lykkedes at finde en måde at udrydde sygdommen på. Derfor er der også mange, der gerne vil vide, hvordan kræft egentlig opstår, så de kan undgå den.

Der er mange faktorer, der kan være kræftfremkaldende. Det betyder, at man gennem sine egne valg enten kan øge eller mindske risikoen for at få kræft. Her er det dog vigtigt at understrege, at det ikke nødvendigvis er noget, der betyder, at du kan undgå det. Det kan nemlig også sagtens ske, at det opstår ved et tilfælde.

Du kan få kræft ved et uheld

Faktisk kan man ende med at få kræft ved et uheld. Det kan ske, hvis der er nogle af kroppens celler, der har muteret af sig selv ved et uheld. Alle organer i din krop har et vist indhold af stamceller. Det er disse celler, der forsyner organerne med nye celler, hvilket de gør ved at dele sig, når de gamle celler er slidt op

Når en stamcelle deler sig, kan der ske fejl. Det er fejl, der kaldes for genvarianter. De opstår helt tilfældigt i stamcellens DNA. Ofte er det fejl, der ikke har nogen betydning, men i takt med, at vi bliver ældre, ophobes der også flere genvarianter i stamcellen.

Det er ensbetydende med, at der forekommer en øget risiko for, at der er en af stamcellerne, der kommer til at fungere så dårligt, at den til sidst begynder at dele sig ukontrollabelt. Hvis det sker, så kan det ske, at den udvikler sig til at blive til en kræftcelle.

Der er forskning, der har vist, at det tyder på, at disse spontane sygdomsdisponerende genvarianter faktisk kan forklare, at kræft kan opstå, uden at det er muligt at pege på en ydre årsag til det. Det kan fx have været noget som asbest eller rygning, der begge er kræftfremkaldende faktorer.

Ved man ikke hvad årsagen er?

Der er stadig stor usikkerhed om årsagerne til de fleste kræftsygdomme. I stedet for at give en konkret årsag, taler man derfor ofte om, hvad der kan give en øget risiko for at få kræft. Der er forskning, der har vist, at hhv. miljø, arv og livsstil alle er faktorer, der kan øge risikoen for visse kræftformer.

Desuden er kræft noget, der oftere opstår hos ældre end hos yngre personer. Både virus, kemikalier samt stråling er alle kendte faktorer, der er kræftfremkaldende. Her er tobaksrygning den klart vigtigste kemiske årsag til kræft, og er en væsentlig faktor ved kræft i hhv. lunger, tunge, svælg, spiserør, bugspytkirtel, nyrer, urinblære og livmoderhals.

Faktisk er over 30 % af alle kræfttilfælde betinget af tobaksrygning. Dertil er sollys den vigtigste strålingskilde og derfor spiller den en central rolle i udviklingen af hudkræft. Det er dog ikke ale, der bliver udsat for en eller flere af disse ting, der får kræft. Nogle er mere sårbare end andre som følge af arvelige forhold.