Hvordan opstår kræft? Fra dna-fejl til svulst

Kræft opstår, når fejl i en celles arvemasse ophobes, indtil cellen mister kontrollen over sin egen deling. Der skal typisk flere fejl til over mange år — det er derfor, kræft først og fremmest er en sygdom, der rammer sent i livet.

Denne artikel er generel information. Har du symptomer, der har varet mere end nogle uger, skal du kontakte din læge.

Sådan går det til

1. En celle får en skade i sit dna. Det sker hele tiden — også helt spontant ved almindelig celledeling.
2. Reparationssystemet retter som regel fejlen. Kroppen har flere lag af kontrol.
3. Lykkes reparationen ikke, går cellen normalt i planlagt selvmord (apoptose).
4. Slår også det fejl, lever cellen videre med fejlen — og giver den videre, hver gang den deler sig.
5. Efter flere fejl i de rigtige gener mister cellen bremserne: den deler sig uden signal, ignorerer stopsignaler og undgår at dø.
6. Cellerne danner en knude, skaffer sig egne blodkar og kan til sidst sprede sig til andet væv.

Det er den ophobning af flere uafhængige fejl, der forklarer, hvorfor kræft tager år at udvikle, og hvorfor risikoen stiger så kraftigt med alderen.

To slags gener

• Onkogener er speederen. Bliver de aktiveret for kraftigt, deler cellen sig for meget.
• Tumorsuppressorgener er bremsen. Bliver de sat ud af funktion, er der intet, der stopper delingen.
• Reparationsgener retter fejl. Går de i stykker, hober alle andre fejl sig hurtigere op.

Kræft kræver typisk, at både speederen sidder i bund og bremsen er ude af funktion — i den samme celle.

Hvad øger risikoen?

Bemærk, at risikofaktorer ikke er skyld. Man kan gøre alt rigtigt og få kræft, fordi en tilfældig fejl i en celledeling er nok — og mange fejl opstår helt spontant.

Godartet og ondartet

• Godartet svulst: vokser lokalt, har en tydelig afgrænsning og spreder sig ikke. Kan stadig give problemer ved at trykke på noget.
• Ondartet svulst (kræft): vokser ind i det omliggende væv og kan sprede sig via blod og lymfe til andre organer — det kaldes metastaser.

Det er spredningen, der gør kræft farlig. Derfor betyder tidlig opdagelse så meget.

Tegn, du skal reagere på

Ingen af dem betyder, at du har kræft — men de skal undersøges, hvis de varer ved i mere end tre-fire uger:

• En knude, der ikke forsvinder — i brystet, halsen, lysken eller under huden
• Et modermærke, der ændrer form, farve eller størrelse
• Blod i afføring, urin eller opspyt
• Ændret afføringsmønster
• Vedvarende hæshed eller hoste
• Synkebesvær
• Sår, der ikke heler
• Uforklarligt vægttab
• Vedvarende træthed uden anden forklaring
• Blødning efter overgangsalderen

Gå til lægen. Det er langt bedre at få en normal undersøgelse end at vente.

Screening i Danmark

• Tarmkræft: tilbud til 50-74-årige med afføringsprøve hvert andet år.
• Brystkræft: mammografi til kvinder i en bestemt aldersgruppe hvert andet år.
• Livmoderhalskræft: celleprøve med faste intervaller.

Programmerne justeres løbende — se det aktuelle på sundhed.dk. Deltag, når du får invitationen; screening opdager sygdommen, før der er symptomer, og det er præcis dér, den er lettest at behandle.

Det, der forebygger mest

1. Ryg ikke. Intet andet kommer i nærheden.
2. Drik mindre alkohol.
3. Undgå solskoldninger, og hold dig fra solarier.
4. Hold en sund vægt.
5. Vær fysisk aktiv.
6. Spis fiberrigt, og skær ned på forarbejdet kød.
7. Tag imod HPV-vaccination og øvrige tilbudte vacciner.
8. Mål radon i din bolig.
9. Deltag i screening.

Det er anslået, at en betydelig del af alle kræfttilfælde kunne undgås gennem netop disse punkter. Resten skyldes arv, alder og tilfældighed — og dem kan ingen gøre noget ved.

Hvorfor rammer det tilsyneladende tilfældigt?

Fordi en stor del af de dna-fejl, der fører til kræft, opstår spontant under helt normale celledelinger. Jo flere gange en celletype deler sig gennem livet, jo flere chancer er der for en fejl. Det forklarer både, hvorfor nogle organer rammes oftere end andre, og hvorfor mennesker, der har levet sundt hele livet, også kan få kræft.