Hvordan skifter man navn? Ansøgning, regler og gebyr

Du skifter navn ved at søge digitalt på borger.dk. Ansøgningen behandles af kirkekontoret eller personregisteret i dit sogn, og der skal betales et gebyr — undtagen i forbindelse med vielse eller skilsmisse, hvor det er gratis inden for en periode.

Sådan gør du

1. Log ind på borger.dk med MitID og find «Navneændring».
2. Vælg, hvilken type ændring det er — fornavn, mellemnavn eller efternavn.
3. Udfyld ansøgningen. Skal andre give samtykke, indhentes det digitalt.
4. Betal gebyret, hvis der er et.
5. Sagen behandles af personregisterføreren — i praksis kirkekontoret i dit sogn eller kommunen i Sønderjylland.
6. Du får besked, når navnet er registreret i CPR.

Sagsbehandlingstiden er typisk et par uger, men kan være længere i travle perioder eller ved sager, der kræver særlig vurdering.

Hvad koster det?

• Almindelig navneændring: et gebyr, der reguleres årligt. Se den aktuelle sats på borger.dk.
• Gratis i forbindelse med vielse: ansøger du senest tre måneder efter vielsen, er det gebyrfrit.
• Gratis efter skilsmisse: vil du tilbage til dit tidligere navn, er det gebyrfrit inden for en periode efter skilsmissen.
• Gratis for børn under 18 i de fleste tilfælde.
• Gratis ved fejl i registreringen.

Hvilke navne må du tage?

Fornavne

• Skal stå på listen over godkendte fornavne — eller godkendes særskilt.
• Må ikke være et efternavn, medmindre det har tradition som fornavn.
• Må ikke være åbenlyst upassende eller til ulempe for barnet.
• Der er ingen grænse for antallet af fornavne.

Efternavne

• Frie efternavne — navne, som over 2.000 personer i Danmark bærer — kan alle tage. Det gælder blandt andet de fleste «-sen»-navne.
• Beskyttede efternavne kræver samtykke fra alle, der bærer navnet, eller en familiemæssig tilknytning.
• Din ægtefælles efternavn kan du tage med samtykke.
• Et efternavn fra din slægt kan tages, hvis du kan dokumentere tilknytningen — typisk gennem forældre eller bedsteforældre.
• Mellemnavne følger stort set samme regler som efternavne.

Du kan slå navne op i Familieretshusets navnedatabase for at se, om et navn er frit eller beskyttet.

Børns navne

• Har begge forældre del i forældremyndigheden, skal begge samtykke.
• Er barnet fyldt 12 år, skal barnet selv samtykke.
• Er barnet under 12, kan der indhentes en udtalelse fra barnet, hvis det er modent nok.
• Kan forældrene ikke blive enige, kan sagen indbringes for Familieretshuset.

Hvad skal du selv ændre bagefter?

Navnet opdateres automatisk i CPR og går derfra videre til mange myndigheder. Men en del skal du selv sørge for:

Rejser du inden for kort tid, så vent med navneændringen. Flybilletten skal matche passet, og et nyt pas tager tid.

Navneændring på Facebook og andre tjenester

Det er en helt anden sag og har intet med det juridiske navn at gøre:

• Facebook: Indstillinger → Kontooplysninger → Navn. Der er en begrænsning på, hvor ofte navnet kan ændres — typisk en gang hver 60. dag.
• Instagram: Rediger profil → Navn eller Brugernavn. Brugernavnet kan ændres to gange inden for 14 dage.
• Google-konto: Administrer din Google-konto → Personlige oplysninger → Navn.
• Spil og tjenester har hver deres regler, og nogle tager betaling for navneskift.

Kan man skifte navn så tit man vil?

Der er ingen fast grænse i navneloven, men gentagne ændringer uden anledning kan give anledning til en nærmere vurdering. Der skal betales gebyr hver gang, medmindre det sker i forbindelse med vielse eller skilsmisse.

Kønsskifte og navn

Der gælder særlige regler, når navneændringen hænger sammen med kønsidentitet. Man kan tage et fornavn, der traditionelt bruges om et andet køn, uden at der stilles krav om lægelig dokumentation. Det ansøges på samme måde på borger.dk.