Hvordan skriver man et resumé? Regler og opbygning

Et resumé er en kort, objektiv gengivelse af en teksts indhold med dine egne ord. Det skal kunne læses af en, der ikke kender teksten, og det må ikke indeholde din mening. Længden er typisk 10-20 procent af originalen — til en novelle ofte 100-200 ord.

Sådan skriver du det

1. Læs teksten igennem én gang uden at notere. Få helheden først.
2. Læs igen, og understreg det, der driver handlingen eller argumentet frem.
3. Skriv hovedpunkterne ned i stikord — fem til otte.
4. Læg teksten væk, og skriv resuméet ud fra dine stikord. Det er det trin, der sikrer, at det bliver dine egne ord.
5. Tjek imod teksten, at intet væsentligt mangler, og at intet er forkert gengivet.
6. Skær ned, til du rammer længden.

Trin 4 er hele hemmeligheden. Skriver du med teksten foran dig, ender du med at klippe sætninger sammen — og det er ikke et resumé.

Reglerne

• Objektivt. Ingen vurdering, ingen «jeg synes», ingen «desværre».
• Dine egne ord. Ingen citater, medmindre et bestemt ordvalg er afgørende.
• Nutid. «Hovedpersonen rejser hjem», ikke «rejste».
• Kronologisk, selv hvis teksten springer i tid. Resuméet skal skabe overblik.
• Ingen detaljer. Kun det, der er nødvendigt for at forstå forløbet.
• Ingen ny information. Alt skal stå i originalen.
• Selvstændigt. Læseren skal kunne forstå det uden at have læst teksten.

Sådan starter du

Første sætning skal placere teksten:

«Novellen “Vinterbadning” af Ida Jessen fra 2019 handler om en kvinde, der efter sin mands død begynder at bade i havet hver morgen.»

Formlen er: genre + titel + forfatter + årstal + hvad den handler om i én linje. Derefter kan du gå til forløbet.

Undgå «Denne tekst handler om…» som selvstændig åbning uden titel og forfatter — og undgå at begynde med «I starten…».

Resumé af en novelle eller en bog

Fokusér på forløbet, ikke på detaljerne:

• Hvem er hovedpersonen, og hvad vil hun?
• Hvad står i vejen?
• Hvad sker der, som ændrer situationen?
• Hvordan ender det?

Ja — resuméet afslører slutningen. Det er ikke en anmeldelse, og der er ingen hensyn at tage til spoilere.

Bipersoner nævnes kun, hvis de har betydning for forløbet. Er der ti personer i en roman, kommer der som regel to-tre med.

Resumé af en artikel eller en fagtekst

Her er der ikke en handling, men en argumentation. Følg tekstens tankegang:

• Hvad er tekstens emne og anledning?
• Hvad er hovedsynspunktet?
• Hvilke argumenter fremføres?
• Hvad konkluderes der?

Brug referatmarkører hele vejen: ifølge forfatteren, artiklen peger på, hun argumenterer for. Uden dem ser det ud, som om påstandene er dine egne.

Resumé, referat og genfortælling

I daglig tale bruges resumé og referat i flæng. I en danskopgave er forskellen som regel længden og graden af detaljer.

Hvor langt?

• Kort novelle: 100-200 ord
• Roman: 200-400 ord
• Artikel: 100-150 ord
• Som del af en større opgave: så kort som muligt — ofte 5-10 linjer

Står der et krav i opgaveformuleringen, gælder det. Ellers: hellere for kort end for langt. Et resumé, der fylder halvdelen af originalen, har ikke gjort sit arbejde.

Resumé i en jobansøgning

På engelsk betyder «resume» noget helt andet — det er et cv. På dansk bruges ordet dog også om det korte afsnit øverst i en ansøgning eller et cv, hvor du i tre-fire linjer sammenfatter, hvem du er fagligt, og hvad du søger. Det er den samme disciplin: skær til det væsentlige, og skriv det, så det kan læses alene.

Tjek, før du afleverer

• Er titel, forfatter og årstal med i første sætning?
• Er der noget sted en vurdering, der skal ud?
• Er der sætninger, der er kopieret direkte fra teksten?
• Kan en, der ikke har læst teksten, følge med?
• Er det i nutid hele vejen?
• Kan noget skæres væk, uden at forståelsen lider?

Se også, hvordan du skriver en redegørelse og et abstract.