Hvordan stemmer man? Valgkort, kryds og brevstemme

Du stemmer ved at møde op på dit valgsted på valgdagen med dit valgkort, sætte ét kryds på stemmesedlen og lægge den i urnen. Kan du ikke på dagen, kan du brevstemme på forhånd i en hvilken som helst borgerservice i landet. Stemmeafgivningen er hemmelig ved alle valg i Danmark.

Valgkortet

Alle med stemmeret får et valgkort med posten senest fem dage før valget. På det står dit navn, dit valgsted, åbningstiderne og dit vælgernummer.

• Du kan godt stemme uden valgkort. Tag i stedet legitimation med — kørekort, pas eller sundhedskort — så finder valgtilforordnede dig på listen.
• Er der fejl i navn eller adresse, så kontakt kommunen inden valgdagen.
• Du skal stemme på det valgsted, der står på kortet. Du kan ikke bare møde op et andet sted på selve dagen — det er dét, brevstemmen er til.

Sådan foregår det på valgstedet

1. Aflever valgkortet ved bordet. Du får en stemmeseddel.
2. Gå ind i stemmeboksen og træk gardinet for. Ingen må se, hvad du stemmer.
3. Sæt ét kryds — ved et parti eller ved en kandidat.
4. Fold stemmesedlen sammen med krydset indad.
5. Læg den i urnen.

Det tager typisk under fem minutter, hvis der ikke er kø. Er der langt til dit valgsted, eller er du dårligt gående, kan kommunen som regel hjælpe med transport — spørg på kommunens hjemmeside.

Ét kryds — og kun ét

Sætter du to eller flere krydser, er stemmesedlen ugyldig, og din stemme tæller ikke. Det samme gælder, hvis du skriver noget på sedlen, som kan afsløre, hvem du er.

Blank stemme: Vil du stemme blankt, afleverer du sedlen uden kryds. En blank stemme er ikke ugyldig i den forstand, at den bliver talt med i den samlede stemmeprocent — men den påvirker ikke mandatfordelingen. Den går ikke til noget parti, og den går ikke til det største parti. Alle stemmer på partier fordeles kun mellem dem, der har fået krydser.

Undlader du helt at stemme, går din stemme heller ikke til nogen. Den findes bare ikke.

Kryds ved parti eller kandidat?

• Kryds ved en kandidat tæller både for kandidaten og for partiet. Det påvirker, hvem af partiets kandidater der bliver valgt.
• Kryds ved partiets navn (partistemme) tæller for partiet, men lader partiets egen opstillingsform afgøre, hvem der får mandatet.

Vil du have indflydelse på personerne og ikke kun partierne, skal du sætte kryds ved en kandidat. Det er den enkleste måde at få mere ud af sin stemme på.

Brevstemme

Kan du ikke på valgdagen — eller vil du bare have det overstået — kan du brevstemme:

1. Mød op i en hvilken som helst borgerservice i landet. Du behøver ikke være i din egen kommune.
2. Tag legitimation med.
3. Du får en blank seddel, hvor du skriver partibogstav og eventuelt kandidatnavn — der er ingen fortrykt liste.
4. Sedlen lægges i en konvolut, der sendes til din egen kommune.

• Sidste frist er den tredjesidste hverdag før valgdagen. Vent ikke til det sidste — åbningstiderne er begrænsede.
• Fortryder du, kan du brevstemme igen. Den nyeste tæller.
• Møder du alligevel op på valgdagen og stemmer der, er det stemmen på valgdagen, der gælder — brevstemmen kasseres.
• Er du på plejehjem, indlagt, i fængsel eller ude af stand til at møde op på grund af sygdom, kan du brevstemme dér, du er. Kontakt kommunen i god tid.

Startdatoen for brevstemning afhænger af valgtypen. Tjek borger.dk eller din kommunes hjemmeside, når valget er udskrevet.

Kan man stemme online?

Nej. Der er ingen digital stemmeafgivning ved offentlige valg i Danmark, og det er en bevidst beslutning: papirstemmesedlen kan tælles om i hånden og kontrolleres af mennesker fra flere partier, og den kan ikke ændres eller aflæses på afstand. Alt, hvad der er digitalt ved et dansk valg, er optællingens indberetning — ikke selve stemmen.

Hvem må stemme?

Bor du i udlandet, kan du i visse tilfælde bevare din valgret til folketingsvalg, men du skal aktivt optages på valglisten. Det ordner man gennem sin sidste bopælskommune, og det skal gøres i god tid.

Hjælp i stemmeboksen

Har du brug for hjælp til at sætte krydset — på grund af syn, motorik eller andet — har du ret til det. Du kan få hjælp af to valgtilforordnede, eller af en person du selv har taget med plus én tilforordnet. Sig det ved bordet, når du afleverer valgkortet. Der findes desuden hjælpemidler på valgstederne, blandt andet lup og bedre belysning.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal stemme

• Prøv en kandidattest. DR og TV 2 laver dem ved hvert valg, og de er en hurtig måde at se, hvem der ligger tæt på dine holdninger.
• Læs partiernes egne mærkesager, ikke kun mediernes referater.
• Se på kandidaterne i din kreds, ikke kun på partilederne. Det er dem, du kan sætte kryds ved.
• Du skylder ingen en forklaring. Stemmen er hemmelig, og du behøver aldrig fortælle nogen, hvad du har stemt — heller ikke din familie.