Olie er en tyktflydende væske, der ikke er blandbar med vand. Jordolie, mineralolie eller råolie er en væske, der er enten gul eller sortbrun. Den består især af carbonhydrider (kulbrinter). Det er kun den type olie, der vil blive beskrevet i denne artikel.

Der findes flere forskellige former for olie. Olie omfatter nemlig tre kemisk forskellige grupper:

• Råolie, som er det, der beskrives her
• Æteriske olie, der bliver udvundet af plantemateriale, fx pebermynteolie
• Animalske og vegetabilske olier, der er bestående af fedtstoffer

Råolie er bestående af en række aromatiske forbindelser eller mættede kulbrinter, der har den generelle formel C_nH_2n+2. Hvis n er mindre end 5, er der tale om gas. Hvis n er mellem 5 og 25, er der tale om flydende komponenter, mens n ved over 25 er faste, voksagtige komponenter.

Dog forekommer både svovl, nitrogen og oxygen også i et mindre omfang.

Sådan dannes olie

Olie bliver dannet naturligt ved opvarmning af et organisk materiale, der kaldes for kerogen, i kildebjergarter. En sådan form for oliedannelse sker i sedimentbassiner, der normalt befinder sig i mellem 3 og 4,5 km dybde. Den konkrete dybde afhænger af temperaturgradienten i undergrunden.

Selve dannelsen af olie begynder dog først ved cirka 60 °C. Den er dog klart mest intens ved en temperatur, der lyder på mellem 90 og 120 °C. Dertil skal det også gøres klart, at dannelsen af olie er noget, der foregår over meget lange perioder. Oftest er det noget, der foregår over flere millioner år.

Hvis der er tale om en temperatur, der lyder på højere end 130 °C, vil der blive dannes naturgas af disse kildebjergarter. Ikke nok med det, så vil allerede dannet olie også blive omdannet til gas ved en temperatur, der overstiger de føromtalte 130 °C.

Den dannede olie vil bevæge sig opad

Ved migration fra kildebjergarten vil den dannede olie begynde at bevæge sig opad. Det sker gennem porøse lag, hvor det til sidst vil ende i såkaldte oliefælde, hvor den vil ende med at blive akkumuleret i reservoirer. Her kan olien eventuelt ende med at blive opbevaret sammen med naturgas.

Under reservoirbetingelser, det vil sige nede i selve reservoiret på flere km dybde, kan det ske, at der er store mængder gas, der er blevet opløst i olien. Dette skyldes, at trykket i et sådant tilfælde vil være øget med ca. 100 atm pr. km.

Hvis ikke al naturgas er blevet opløst, vil det resultere i, at den overskydende gas er at finde over den olie, der er gasmættet. Det skyldes, at der er en stor forskel i massefylden.

Hvordan udvinder man olie?

Olie bliver udvundet som råolie direkte fra jorden. Det sker ved hjælp af store bor, der befinder sig på store boreplatforme ud i havet. Den olie, der bliver boret op, er det, der kaldes for råolie. Derfor er det også en olie, der ikke kan bruges i første omgang.

Råolien skal nemlig først raffineres på et raffinaderi. Det er her, at råolien bliver omdannet til den olie, der blandt andet bliver brugt til benzin, diesel og fyringsolie.