Vi har alle hørt om begivenheder, som har brændt sig fast i vores erindringer. Det er disse begivenheder, hvor man husker hvor man var, da det skete. Det kunne, for nogle, være mordet på Kennedy, Murens fald eller terroranslaget mod Norge i 2011, men intet nærmer sig den skæbnesvangre dag – d. 09 september 2011 – hvor hele verden stod stille, og verdensbilledet blev ændret for altid.

Og nu, 18 år senere, skal vi tage et kig på betydningen, samt revidere de tiltag, man tog.

Terrorangrebet d. 11 september 2011

Dagen startede, som så mange andre. De mange turister kunne nyde synet af Frihedsgudinden, gå en tur i Central Park, eller skue over på tvillingetårnene, som engang var World Trade Center.

Det var klokken 08:46, at det det første fly ramte det ene tårn, og blot få minutter efter, bliver det andet tårn ramt. Der udbryder brand og rædsel, og dét resulterede i et tab på mere end 3000 menneskeliv – herunder 400 politibetjente og brandmænd, der mistede livet, da de rykkede ud til World Trade Center og Pentagon.

Der går ikke mere end en time, før det tredje fly rammer USA’s forsvarsministeriums administrationsbygning Pentagon. 260 mennesker omkom. Det fjerde og sidste fly styrter kl. 10:06, uden for en lille landsby i Pennsylvania, hvor alle ombord på flyet omkom. Det er endnu uvist, hvilket amerikansk vartegn, det kaprede fly var tiltænkt.

Dagen derpå

George Bush, den daværende præsident, udtaler, at han vil gøre alt i hans magt, for at finde de ansvarlige og bringe dem til retfærdighed.

Osama Bin Laden og Al-Qaeda påtager sig ansvaret for angrebet. Bin Laden opholder sig i Afghanistan, der er under Talebansk-styre, og af denne grund erklærer George Bush krig mod Afghanistan, og mod terror som en helhed.

Fokus på terror

George Bush holder en tale ni dage senere, d. 20. september 2001, hvor han baner vejen for en ny udenrigspolitik, der fokuserer på kampen mod terrror.

Han siger b.la. “We will direct every resource at our command — every means of diplomacy, every tool of intelligence, every instrument of law enforcement, every financial influence, and every necessary weapon of war — to the destruction and to the defeat of the global terror network.”

Og måske mest mindeværdigt, “We will pursue nations that provide aid or safe haven to terrorism. Every nation in every region now has a decision to make: Either you are with us or you are with the terrorists”. Dette blev startskuddet til USA’s krig i Afghanistan og Irak.

Afghanistankrigen

Krigen bliver indledt af et koordineret luftangreb af England og USA, og 12 dage efter ankommer de første landtropper. USA’s styrker overmander hurtigt Taleban, hvilket forårsager, at de må flygte fra Kabul, og allerede efter en måned, har USA overtaget magten i landet.

De får indført en midlertidig regering med Hamid Karzai som landets leder. Hamid bliver tilmed den første demokratisk valgte statsoverhoved i Afghanistan, men der florerede mange rygter angående valgsnyd og korruption, og landet er derfor efterfølgende hårdt påvirket af guerillakrig, der bliver anført af Taleban.

Irakkrigen

Irakkrigen starter for alvor først i 2003, hvor USA angriber Irak. USA’s begrundelse for dette var, at de havde grund til at tro, at Iraks leder, Saddam Hussein, var del af terrororganisationen Al-Qaeda, samt Irak skulle være i besiddelse af atomvåben. Denne begrundelse holdte dog ikke vand, da man hverken fandt beviser, for det ene eller det andet.

Det lykkes amerikanske landtropper at finde Saddam og tilbageholde ham. USA overtager derfor magten i landet, men den magt bliver dog hurtigt overdraget til Irak, da de får indsat en overgangsregering.

Udenrigs – Delkonklusion

Vi kan altså konkludere, at grundet 9/11, så lider Amerika et tab på over 3000 menneskeliv. Dette resulterer i, at George Bush går i direkte krig mod terror og Osama Bin Laden, og derfor Afghanistan. De går hurtigt i krig mod Afghanistan og tilkæmper sig magten. Efter drabet på Osama Bin Laden i 2011, så påbegynder Barrack Obama en reduktion af antallet af soldater.

Samtidig med Afghanistankrigen kører også Irakkrigen. Amerika kommer også sejrrigt ud af denne kamp, og de forsøger sig med en overgangsregering i 2004, som skulle have skabt sikkerhed og begyndelsen på et demokrati.

Dette havde den modsatte effekt, nemlig voldsomme oprør, der stille og roligt udvikler sig til en borgerkrig. De får derfor øget antallet af soldater, som et forsøg på at få det hele under kontrol.

De vælger at tilbagekalde alle soldater fra Irak i 2011, og de overdrager ansvaret til Irak. Sideløbende med dette, så bliver ISIS kreeret, som en fusion af diverse oprørsgrupper, der kæmpede ved Irakkrigen. ISIS bygger på sunniislam, og med en vision, om tilintetgørelsen af USA, samt alle lande i Mellemøsten skal følge sharia

De har allerede nu været skyld i utallige oprør og henrettelser, blandt andet på højt profillieret, amerikanske journalister. Og derfor har USA valgt at føre luftangreb mod ISIS.

I over et årti har USA været nedsunket i langvarige krige i Irak og Afhganistan, USA’s Department of Homeland Security blev etableret, og Osama Bin Laden, masterminden bag angrebene, blev dræbt.

The Patriot Act og andre lovgivninger resulterede i en udvidet autoritet til præsidenten, samt regeringens indtrængen i vores personlige liv, mens borgerrettighederne falmer, og på den måde, så har eftervirkningen af 9/11 stadig indflydelse på amerikanske liv den dag i dag.

Psyke, helbred og religion

Folk fra hele verden fulgte tæt med, da de hørte om angrebet, samtidig med, at den anlagde følelsen af angst og sårbarhed, eftersom mange amerikanere følte, at deres sikkerhed og komfort var truet.

Og når man kigger på, hvilken traumatisk oplevelse, de var kommet i gennem, så var det heller ikke overraskende, da snakken i sidste endte faldt på religion. Der var mange, hvis liv forevigt blev ændret under 9/11, da de oplevede et uventet tab af deres kære.

Et hold af forskere, der var tilknyttet New York State Psychiatric Institute, Columbia University og Veterans Administration Boston Healthcare System, adspurgte et stort antal mennesker, der alle havde mistet en elsket.

Deres resultater viste, at omkring en fjerdedel havde mistet et barn, slægtning eller ægtefælle, men de fleste havde mistet en person, som følge af, at de var i nærheden af World Trade Center.

Nogle amerikanere reagerede på d. 11. september med frygt og vrede, mens andre endte med en voksende intolerance for indvandrere, især dem der var – eller så ud til – at være fra Mellemøsten. Dagene, der fulgte angrebet, kom der mange anmeldelser fra muslimer og asiater i USA, der rapporterede, at de var udsat for chikane og hadforbrydelser.

Ifølge en FBI-rapport gik forbrydelser mod personer og institutioner, der identificerede med fra 28 i 2000 til 481 i 2001. Moskéer blev angrebet, og det samme gjorde Hindu templer.

PTSD bl.a. politibetjente, brandmænd og civile

Vrede og frygt er ikke de eneste dvælende, psykologiske konsekvenser af angrebet. Ifølge tal fra tre sundhedsprogrammer, har mindst 10.000 politibetjente, brandmænd og civile, der var tilstede, blevet diagnosticeret med posttraumatisk stress

Og selvom det er så mange år siden, har nogle stadig svært ved at sove og koncentrere sig.
Cohen Silver, der studerer effekten af kollektive traumer, siger, at personer uden direkte forbindelse til 9/11, udviste symptomer, som eksperter antog var resultatet af traumer.

Hun siger, “Individuals who watched a great deal of television in the first week after 9/11 were more likely to exhibit post-traumatic stress symptomatology and physical health ailments years later”. Symptomerne lød ofte på angst og frygt, samt begyndelsen af fysiske, sundhedsmæssige lidelser såsom hjerte-kar-sygdom.

De amerikanske borgeres helbred

Da de to tårne kollapsede, blev tusindvis af tons giftigt affald, der indeholder kendte kræftfremkalender stoffer frigivet. Arbejdere, som blev udsat for kemikalierne førte to sygdomme.

En undersøgelse af næsten 13.000 redningsarbejdere blev offentliggjort i april 2010, og den vidste, at 30-40% af de arbejdere, der har lidt af nedsat lungefunktion, stadig ikke viser forbedring.

Det var først i 2002, at luftkvaliteten vendte tilbage til det niveau, som det var på før angrebet. Beboere, studerende og kontoransatte i Lower Manhattan og Chinatown, har oplevet helbredsproblemer siden angrebene.
Der er såmænd flere dødsfald, der er blevet knyttet til det giftige støv.

Teknologiens fremgang

D. 11 september, 2019, markerer 18-årsdagen for det mest dødelige terrorangreb i historien. Det markerer også generationsskiftet, hvor de børn, der var født i perioden, nu indgår i de voksnes rækker.

Det er vigtigt at huske på, at angrebet fandt sted i en tid, hvor man ikke havde Twitter, Instagram eller Facebook. Og lige dét kan være svært for de yngre generationer at forstå. Det lyder helt uvirkeligt, at USA’s kommunikationssystemer brød sammen, alt imens at hektiske amerikanere forsøgte at lære skæbnen om en, de holdte kær. Ikke nok med det, så løb der falske rapport og rygter rundt.

I nutidens informations-mættet miljø, er der helt uvirkeligt at internalisere den tid, hvor amerikanerne ikke kendte til omfanget af angrebet, hvem gerningsmændene var, og hvad landets modsvar ville være.

I de 18 år siden 9/11, har fremkomsten af sociale medier, smartphones og tablets resulteret i, at alle nu har adgang til billeder og videoer af vold. Der ikke er nyhedsredaktører eller andre mellemmænd, der kan frasortere potentielt forstyrrende indhold.

Og som tidligere nævnt, så er dem, der er født efter 9/11, vokset op i en verden, hvor udøvelsen af massevold næsten er almindeligt. Vi kan tælle 230 skoleskyderier siden 1999, hvor 13 mennesker blev dræbt ved Columbine High School nær Denver.

Konklusion

Vi kan konkludere, at 9/11 medfører, at præsident Bush gik i krig mod terror og Osama Bin Laden, som befandt sig i Afghanistan. Det resulterer i en krig med Afghanistan og Irak.

Osama Bin Laden blev dræbt i 2011, og der bliver foretaget en reduktion af antallet af soldater. Det er nu 2014, og ISIS buldrer frem, og USA vælger derfor at angribe ISIS i form af luftangreb.

Det var ikke kun krigen mod terror, der blev påvirket af angrebet. Sikkerhedspolitikken blev skærpet og menneskerettigheder blev berøvet. Også international politik, efterretningsvæsen og overvågning blev store fokuspunkter.

Vi kan også konkludere, at angrebet har sat sig både psykisk og fysisk i den amerikanske befolkning. De er blevet mere paranoide, og de føler sig konstant truet – selvom de er én af verdens største supermagter.

Terrorangrebet har spillet en kæmpe rolle i USA’s udvikling. Begivenhederne var med til at dræbe den optimisme, der prægede årene efter Den Kolde Krigs afslutning. Det har presset Vesten ind i tid, hvis kulmination endnu er ukendt.