Hvordan layouter man en reportage? Elementer og opsætning

En reportage layoutes som en avisartikel: rubrik, underrubrik, brødtekst i spalter, billede med billedtekst — og gerne en faktaboks. Layoutet er en del af genren, og til en danskopgave bedømmes du på, om du har genretrækkene med.

Reportagens elementer

Sådan sætter du det op

1. Rubrik øverst i stor, fed skrift over hele bredden.
2. Underrubrik under, i mellemstor skrift — gerne kursiv eller en anden farve.
3. Byline i lille skrift, ofte med sted: «Af Anna Nielsen, Aarhus».
4. Brødteksten i to spalter. I Word: Layout → Spalter → To.
5. Billedet øverst eller midt i, gerne over begge spalter, med billedtekst under.
6. Faktaboksen i en ramme med baggrundsfarve, typisk i én spalte.

Spalter er det, der visuelt gør en tekst til en avisartikel. Springer du dem over, ligner opgaven en stil.

Genretræk i en reportage

• Journalisten er til stede. «Jeg» kan optræde, men diskret — læseren skal se stedet, ikke skribenten.
• Sansning. Lyde, lugte, farver, temperatur. Det er reportagens kendemærke.
• Scener frem for referat. Vis en situation, mens den sker, i stedet for at opsummere den.
• Citater i direkte tale. Med navn, alder og rolle på kilden.
• Nutid i de beskrivende passager giver nærvær.
• En rød tråd — reportagen har en bevægelse, ofte kronologisk gennem et besøg.

Sådan starter du

Begynd inde i en scene, ikke med en forklaring:

«Klokken er 4.40, og Kirsten Bech har allerede vasket hænder tre gange. Ude på gangen bipper en klokke, som ingen når at slukke.»

Undgå at åbne med «Jeg tog ud til…» eller «I dag skal vi høre om…». Læseren skal være på stedet fra første linje.

Reportage, artikel og nyhed

Typografi

• Rubrik: 24-36 pkt., fed
• Underrubrik: 14-16 pkt.
• Brødtekst: 10-11 pkt. med enkelt linjeafstand — aviser bruger mindre skrift end stile
• Én skrifttype hele vejen, eventuelt med en anden til rubrikker
• Spalteafstand på cirka 0,5 cm
• Ingen indrykning i første afsnit, men gerne i de følgende — som i aviser

Se også, hvordan du skriver et debatindlæg, som har helt andre layoutkrav.

Sådan gør du i Word

Layoutet laves hurtigst i Word, hvis du tager delene i den rigtige rækkefølge. Skriv først hele teksten som almindelig løbende tekst, og sæt den først op til sidst — ellers flytter spalterne rundt på tingene, hver gang du retter en sætning.

1. Skriv rubrik og underrubrik øverst og marker dem. Vælg Typografier → Overskrift 1 og Overskrift 2, så de får en ensartet størrelse.
2. Marker kun brødteksten — ikke rubrikken. Gå til Layout → Spalter → To. Vælger du hele dokumentet, ryger rubrikken ned i den ene spalte.
3. Indsæt billedet via Indsæt → Billeder. Højreklik på det → Ombryd tekst → Firkantet, så teksten løber udenom.
4. Billedteksten laves som et tekstfelt lige under billedet, i mindre og kursiv skrift.
5. Faktaboksen laves som en tabel med én celle: Indsæt → Tabel → 1×1. Højreklik → Kanter og skygge, og giv den en lys baggrundsfarve.

Skal opgaven afleveres som pdf, så eksportér til sidst — så flytter intet sig på vejen til læreren.

De fejl, der koster point

• Referat i stedet for scener. «Vi fik en rundvisning på fabrikken» er referat. «Halvvejs oppe ad jerntrappen stopper Poul og peger ned på båndet» er en scene.
• Ingen kilder med navn. En reportage uden mennesker, der siger noget, er en beskrivelse — ikke en reportage.
• Rubrikken forklarer for meget. Den skal vække nysgerrighed, ikke opsummere hele teksten.
• Alle sanser er syn. Tag mindst én lyd og én lugt med — det er dét, der adskiller reportagen fra en artikel.
• Layoutet mangler. Bedømmes du på genren, tæller spalter, billedtekst og faktaboks lige så meget som sproget.

Hvor lang skal den være?

Til en danskopgave i folkeskolen og på gymnasiet ligger en reportage typisk på 400-800 ord, altså cirka to sider opsat i spalter. Er der ikke krav om et bestemt omfang, er en side med to spalter, et billede og en faktaboks et passende mål. En avisreportage fylder ofte 800-2.000 ord, mens en weekendfeature kan være det femdobbelte.