Hvordan påvirker alkohol kroppen? Hjerne, lever og krop

Alkohol optages i blodet fra mave og tyndtarm og når hjernen inden for få minutter. Kroppen nedbryder cirka én genstand i timen, og den hastighed kan ikke sættes op — hverken af kaffe, mad, motion eller et koldt bad.

Vejen gennem kroppen

1. Mund og spiserør. En lille del optages allerede her.
2. Mavesækken. 20-25 procent optages direkte. Mad i maven forsinker optagelsen — det er derfor, man bliver hurtigere beruset på tom mave.
3. Tyndtarmen. Resten optages her, og hurtigt.
4. Blodet. Alkoholen fordeles i hele kroppens vandindhold.
5. Leveren. Nedbryder 90-98 procent. Resten forlader kroppen med udånding, urin og sved.

Hvad alkohol gør ved hjernen

Alkohol er et centralnervedæmpende stof. Det forstærker den hæmmende signalstof GABA og dæmper den aktiverende glutamat — nettoresultatet er, at hjernens aktivitet bremses.

Rækkefølgen er ikke tilfældig. Alkohol rammer først pandelapperne, som styrer dømmekraft og hæmninger — derfor forsvinder vurderingsevnen, før man selv bemærker det.

Nervesystemet på længere sigt

Ved vedvarende højt forbrug ses:

• Skrumpning af hjernevæv, særligt i pandelapperne og lillehjernen. En del af det kan gendannes ved ophør.
• Perifer neuropati — nerveskade i især ben og fødder, som giver snurren, følelsesløshed og smerter.
• Hukommelses- og indlæringsproblemer, blandt andet på grund af B1-mangel.
• Afhængighed, fordi hjernen tilpasser sig og reagerer med abstinenser uden alkohol.

Leveren

Leveren tager den største belastning, og skaderne udvikler sig i tre trin:

1. Fedtlever. Opstår hurtigt ved højt forbrug og er reversibel — den forsvinder ved ophør.
2. Alkoholisk hepatitis. Betændelse i levervævet.
3. Skrumpelever. Bindevæv erstatter levervæv permanent. Denne skade kan ikke gendannes.

Leveren gør sjældent opmærksom på sig selv undervejs. Skaderne opdages ofte først, når en betydelig del af organet er ødelagt.

Resten af kroppen

• Mave og tarm. Alkohol irriterer slimhinden og øger tarmens bevægelser — derfor diarré efter en tur i byen. Det er en direkte, kendt virkning.
• Hjertet. Højt forbrug øger blodtrykket og risikoen for atrieflimren.
• Kolesterol og blodfedt. Alkohol hæver især triglyceriderne.
• Blodsukker. Alkohol hæmmer leverens frigivelse af glukose. For diabetikere kan det give lavt blodsukker timer efter indtag — også om natten.
• Søvn. Man falder hurtigere i søvn, men den dybe søvn og REM-søvnen forstyrres. Derfor er søvnen dårligere, selv om den er længere.
• Væskebalancen. Alkohol hæmmer det hormon, der får nyrerne til at holde på vand. Deraf både hyppig vandladning og tømmermænd.
• Kræftrisiko. Alkohol er klassificeret som kræftfremkaldende, blandt andet for mund, svælg, spiserør, lever, tyktarm og bryst.

Kan man sætte nedbrydningen op?

Nej. Leveren arbejder med konstant hastighed — cirka én genstand i timen for en voksen. Kaffe gør dig mere vågen, men ikke mindre beruset; du bliver en «vågen fuld».

Det eneste, der påvirker promillen, er tid. Har du drukket til klokken to om natten, kan du sagtens have promille i blodet næste formiddag.

Hvad påvirker promillen?

• Kropsvægt og kropssammensætning. Alkohol fordeler sig i kroppens vand, ikke i fedt.
• Køn. Kvinder har gennemsnitligt en lavere andel kropsvand og får derfor højere promille af samme mængde.
• Mad i maven. Forsinker optagelsen, men ændrer ikke den samlede mængde.
• Tempo. Drikker du hurtigere, end leveren nedbryder, stiger promillen.
• Medicin. Mange lægemidler forstærker virkningen eller belaster leveren yderligere.