Hvordan pifter man? Med fingre og uden

Du pifter med fingrene ved at lave en tunge-«platform» med tungespidsen bøjet bagud, holde den på plads med to fingre og blæse hårdt hen over kanten af tungen. Lyden kommer af, at luften brydes mod en skarp kant — ikke af, hvor hårdt du blæser.

De fleste bruger dage til uger på at få den første lyd frem. Det er normalt, og det handler næsten altid om tungens position, ikke om lungerne.

Med fingrene — trin for trin

1. Vælg fingre. Tommel og pegefinger fra samme hånd (en «OK»-form), eller pegefinger fra hver hånd. Begge virker — start med den, der føles naturlig.
2. Fugt læberne. Tørre læber gør det næsten umuligt.
3. Rul tungespidsen bagud, så den peger ind mod svælget. Undersiden af tungen vender nu opad og fremad.
4. Sæt fingerspidserne på tungen cirka en halv centimeter inde fra spidsen, og skub den let bagud. Der skal dannes en lille, skarp kant foran fingrene.
5. Luk læberne om fingrene. Der må ikke slippe luft ud i siderne — det er den hyppigste fejl.
6. Blæs kraftigt og jævnt ned over kanten af tungen, ikke opad mod ganen.
7. Justér. Flyt fingrene få millimeter frem eller tilbage, og skift vinkel på tungen mellem hvert forsøg.

Du får sandsynligvis kun luftlyd de første mange gange. Den rigtige lyd kommer pludseligt, når vinklen er der — og så kan du som regel gøre det igen.

Uden fingre

Sværere, men fuldt muligt, og langt mere praktisk i hverdagen:

1. Træk underkæben lidt frem, så underlæben er en anelse foran overlæben.
2. Læg underlæben ind over de nederste tænder, og hold den strammet med musklerne.
3. Tungen ligger fladt i bunden af munden, spidsen let løftet mod de nederste tænder.
4. Blæs ned over underlæbens kant, og skub tungen langsomt frem og tilbage, mens du blæser.
5. Ret på kæben, ikke på trykket, når det ikke lyder.

Metoden med to fingre i mundvigene er en mellemvej: fingrene holder mundvigene ind, og resten er som ovenfor.

Med én hånd

Samme princip som med to fingre, bare med tommel og pegefinger fra samme hånd formet som et U eller et O. Fordelen er, at den anden hånd er fri — praktisk hvis du skal pifte efter en hund eller på en cykel.

De fem klassiske fejl

Kan alle lære det?

Stort set. Der er ikke tale om et talent, men om at finde en position, der er meget lille og svær at beskrive med ord. Nogle rammer den på en time, andre bruger uger. Enkelte har en mundgeometri, der gør netop fingermetoden svær — de kan så som regel den fingerfrie i stedet.

Har du tandbøjle, kan det være vanskeligere, fordi luften finder vej gennem bøjlen. Det bliver lettere, når den kommer af.

Sådan øver du fornuftigt

• Øv fem minutter ad gangen, flere gange om dagen. Længere sessioner giver bare tør mund og hovedpine.
• Øv foran et spejl, så du kan se, om læberne slutter tæt.
• Skift kun én ting ad gangen — fingerdybde, tungevinkel eller lufttryk.
• Drik vand. Tør mund er den mest oversete grund til, at det ikke virker.
• Øv alene. Det lyder forfærdeligt de første par dage.

Hvor højt bliver det?

En kraftig fingerpift kan komme op omkring 100-110 decibel tæt på — sammenligneligt med en motorsav. Det er højt nok til at kunne skade hørelsen ved gentagen tæt eksponering. Pift derfor ikke direkte ind i ørerne på nogen, og lad være med at øve i timevis i et lille rum.

Andre måder at fløjte på

• Almindelig fløjten med spidse læber — den, man bruger til melodier. Lettest at lære, men langt svagere.
• Fløjten indad — ved at trække vejret ind i stedet for ud. Nyttigt til lange melodier.
• Håndfløjte — hænderne formet som et hulrum, hvor du blæser hen over tommelfingrene. Giver en dyb, ugleagtig tone.