Hvordan føles for højt blodtryk? Det gør det som regel ikke

For højt blodtryk føles som ingenting. Det er hele problemet — og grunden til, at tilstanden kaldes «den stille dræber». Langt de fleste med forhøjet blodtryk har ingen symptomer overhovedet og opdager det først ved en tilfældig måling.

Denne artikel er generel information. Blodtryk skal vurderes af en læge — også hvis du har målt det selv.

Nej, man kan ikke mærke det

Det er en udbredt misforståelse, at man kan mærke, når blodtrykket er højt. Symptomer som hovedpine, træthed og svimmelhed er så almindelige og har så mange andre årsager, at de ikke kan bruges til at vurdere blodtrykket.

Nogle beskriver ved meget højt blodtryk:

• Hovedpine, ofte i nakken og om morgenen
• Svimmelhed
• Åndenød ved anstrengelse
• Næseblod
• Synsforstyrrelser
• Hjertebanken

Men de kommer først ved meget høje værdier — og de kan lige så godt skyldes noget andet. Den eneste måde at vide det på er at måle.

Hvad er for højt?

Ved hjemmemåling ligger grænsen lidt lavere — omkring 135/85 — fordi man er mere afslappet hjemme. Grænserne justeres desuden individuelt: har du diabetes eller nyresygdom, sigtes der ofte efter lavere værdier.

Mål det rigtigt

1. Sid ned i fem minutter først, uden at tale.
2. Ryg mod stoleryggen, fødder i gulvet, ben ikke over kors.
3. Armen støttet i hjertehøjde, manchetten på bar hud.
4. Ingen kaffe, tobak eller motion en halv time før.
5. Mål tre gange med et minuts mellemrum, og brug gennemsnittet af de to sidste.
6. Mål morgen og aften i en uge, ikke én gang.

Et enkelt højt måleresultat er ikke en diagnose. Blodtrykket svinger gennem døgnet, og mange får målt højere værdier hos lægen end hjemme — det kaldes «hvidkittelhypertension».

Hvorfor det er alvorligt

Det høje tryk slider på karvæggene år efter år og øger risikoen for:

• Blodprop i hjernen og hjerneblødning
• Blodprop i hjertet
• Hjertesvigt
• Nyresvigt
• Skader på øjnenes nethinde
• Demens

Skaderne sker uden symptomer undervejs. Det er derfor, behandling anbefales, selvom man har det fint.

Det, du selv kan gøre

Effekterne lægger sig oven i hinanden. For mange med let forhøjet blodtryk er livsstilsændringer nok — men det skal aftales med lægen, ikke besluttes alene.

Saltet er værd at fremhæve: det meste kommer ikke fra saltbøssen, men fra brød, pålæg, ost, færdigretter og saucer. Læs varedeklarationerne, hvis du vil ned.

Medicin

Der findes flere typer blodtryksmedicin, og det er almindeligt at kombinere to eller flere i lave doser frem for én i høj dosis — det giver bedre effekt med færre bivirkninger.

• Behandlingen er livslang for de fleste. Blodtrykket stiger igen, hvis medicinen stoppes.
• Stop aldrig på egen hånd, heller ikke hvis du har det godt. Det er dét, medicinen gør.
• Bivirkninger som hoste, hævede ankler eller træthed kan ofte løses ved at skifte præparat. Sig det til lægen frem for at stoppe.

Hvornår skal du søge akut hjælp?

Ring 1-1-2 ved meget højt blodtryk sammen med:

• Brystsmerter
• Åndenød i hvile
• Kraftig hovedpine med opkastning eller synstab
• Lammelse, talebesvær eller skæv mund
• Forvirring eller bevidsthedspåvirkning

Ellers: bestil tid hos egen læge, hvis dine hjemmemålinger gentagne gange ligger over 135/85.

Hvem bør få det målt?

• Alle voksne — mindst hvert par år.
• Hvert år efter 40-årsalderen.
• Ved overvægt, diabetes, nyresygdom eller søvnapnø.
• Ved hjerte-kar-sygdom i familien.
• Under graviditet — her måles det ved hver kontrol af gode grunde.

En blodtryksmåler til hjemmebrug koster nogle hundrede kroner. Vælg en med overarmsmanchet — håndledsmålere er mindre pålidelige.